HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

H. L. Martensens første Forelæsningsrække

2 2 3

Prædiken og N. F. S. Grundtvigs Historiesyn, men ogsaa

H. L. Martensens Teologi staar i Gæld til Henrik Steffens,

Romantikens Herold i Norden.8)

I 1827 blev Martensen

Student.

Han dyrkede ikke en

sidigt sit Fagstudium , Teologien, men syslede ogsaa en

Del med F ilosofi, læste noget Skønlitteratur og lidt H i

storie og sluttede sig til en mindre Kreds af jævnaldrende,

grundtvigsk paavirkede Studenter. Han læste privat med

Skoledrenge og tjente derved lidt til Moderens og sit

beskedne Underhold.9) I 1832 blev han teologisk

Kandi

dat

med Udmærkelse, gik paa Pastoralsem inariet, fulgte

Forelæsninger hos de to Professorer i F ilosofi,

F. C.

Sibbern

og Digteren

Poul Martin Møller,

begyndte at

manuducere teologiske Studenter, deriblandt den senere

F ilosof

Søren Kierkegaard

og Ryslinge-Præsten

Vilh.

Birkedal,

begge senere hans Modstandere. Han trak sig

som ung Kandidat tilbage fra den grundtvigskprægede

Omgangskreds og stod forsigtigt kritisk overfor Grundt

vig. Han kom hyppigt hos det teologiske Fakultets be

tydeligste og ind flydelsesrigeste Medlem. Grundtvigs

Modstander siden 1825,

H. N. Clausen,

og bevarede nær

T ilknytning til Fysikeren

H. C. Ørsteds

og F ilosofen

F. C. Sibberns

Hjem, Kulturcentrer i Datidens Køben

havn, Steder, hvor han var kommet fra sine første Stu-

denteraar. I Kraft af sin Personlighed og Tænkning fik

af Universitetslærerne i Aarene 1827— 34

Sibbern

størst

Betydning for Martensen, hvis teologiske Debutarbejde

fra December 1833, en Besvarelse af den teologiske Pris

opgave, der forskaffede ham

Universitetets Guldmedaille,

saavel som hele hans øvrige Forfatterskab røber stærk

og dyb sibbernsk Paavirkning.10)

8) H. L. M. I, 10—30.

®) smst., 31, 35—42, 51—56.

10) smst., 56—58, 55— 56, 41—51, 59— 72.