237 / 640
H. L. Martensens første Forelæsningsrække
2 2 1
Og dog er Sandheden den, at selvom lian aldrig var kom
met til at ombytte Højskolens Kateder med Bispestolen,
saa vilde han alene i Kraft af sin Universitetslærerger
ning have erhvervet sig et udødeligt Navn. Han har
sin
Plads blandt
den danske Kirkes fire Stormænd
i det 19.
Aarliundrede.
II. L. Martensen
staar trods al Forskel i
Anlæg og Indsats fuldt paa Linie med Sjællandsbispen
./.
P. Mynster,
Vartovpræsten
N. F. S. Grundtvig
og F ilo
sofen
Søren Kierkegaard.
Adkomsten til denne Hædersplads erhvervede han sig
ikke alene som Bisp, men ogsaa, ja først og fremmest
som Professor. Han har ikke blot sin Plads i dansk
Kirke- og Teologis H istorie, men ogsaa i det køben
havnske Universitets- og Kulturlivs Historie. Største
delen af sit Liv levede han som Borger i Rigets Hoved
stad. Her fandt han sine første Tilhørere
0111
Kateder
og Prædikestol og de første Læsere af et Forfatterskab,
der kom til at spænde over Teologi og Filosofi, Prædiken
sam linger og Lejlighedsskrifter. Her kom han til med
Mund og Pen at sætte sit Præg paa Kirke- og Kulturliv.
Det kulturh istoriske B illede af Staden København i for
rige Aarliundrede kan lige saa lidt tænkes uden Marten
sens Skikkelse som den danske Kirke Anno 1938 uden hans
Indsats som Professor og Biskop, som Forelæser og For
fatter, Forkynder og Styrer. Til det
karakteristiske
for
184r0’ernes København hører ikke blot den danske Kir
kes fire Stormænd, der samtidigt levede og virkede i
Hovedstaden, men ogsaa den snævre Vennekreds, der
samledes i det heibergske Hus, og den store T ilhører
kreds, som flokkedes om det martensenske Kateder. Uden
dette vilde saavel dansk Aandsliv som københavnsk Kul
turliv mangle et betydningsfuldt Moment og et typisk
Tidens Træk.