232 / 640
2 1 6
Victor Krohn
klagede sig over Rotter og andet Utøj; disse Klager gen
tages Aar for Aar, og deres Tal er legio.
Uagtet man delvis havde faaet forbedret Mandskabets
Belægningsstuer, maatte man dog endnu i Eksercertiden
lægge det indkaldte Mandskab paa det allerøverste
Loftsrum, der selvfølgelig nu var blevet saa meget mindre
end før; dette blev dog forbudt i 1824, fordi Tagene blev
ødelagte.
I Underbarakkerne var man efterhaanden gaaet over
til at lade Gulvet bestaa af Mursten, hvad der dog ikke
hjalp paa Fugtigheden. Endnu i vor Tid kan man finde
Rester af disse Murstensgulve paa de Steder, hvor de
gamle Kaminer havde været. Langt senere begyndte
man at lægge Trægulve; men da ogsaa disse raadnede
op i Løbet af kort Tid, lod man i Tiden fra 1842 til 1848
Stokkene forsyne med Stensokler. Aarstallene for denne
Reform er tilmed blevet foreviget paa en Maade, hvorom
sikkert ikke mange ved Besked. Man maa være begyndt
med Materialgaarden, hvor der i den nordøstligste Sten
er indhugget: »C.VIII« og i den nordvestligste: »1842«,
medens der maa være sluttet af med Fortunstokken.
hvor der mellem Nr. 8 og 10 i Soklen staar indhugget:
»1848 F. VII«. Da Trægulvene vedbfev med at raadne, for
søgte man en Tid og sikkert med stort hleld at lægge
Brædderne paa et tykt Lag Avner, der tog Fugtigheden.
Først i 1845 blev Lofterne i Mansard-Etagen gibsede,
ligesom det Træpanel, der indtil da havde dannet Yder
væggen, blev erstattet med Bindingsværk.
I 1859 blev der bevilget 1000 Kr. til Udbedring af
Stokkene.23)
Noget af det mest gennemgribende ved
denne Lejlighed var, at man paany foretog en rationel
Udvidelse af Sam lingsstuerne, idet man nu fordoblede
dem baade i Højden og i Bredden, saa at de ialt kom
23j Kbhn.s Fortifikation 1860—61.