240 / 640
2 2 4
Skat Arildsen
1834— 36 foretog Martensen sammen med sin nære Ven
fra Metropolitanskolen, Juristen
F. C. Bornemann
en
Udenlandsrejse, livis Hovedstationer blev Berlin, H eidel
berg, München, Wien og Paris. I Berlin oplevede Mar
tensen en
religiøs Krise,
der belærte ham om, at uden et
personligt religiøst Liv filosoferer man kun forgæ
ves over Kristendommen. I München lærte han af den
protestantiske F ilosof,
Schelling,
den fødte akadem iske
Docent, hvordan en Un iversitetsforelæsning rettelig
burde holdes. Af dennes katolske Fagkollega,
Franz
Baader
fik han de væsentlige Hovedsynspunkter og
Grundlinier for sin kristelige Verdens- og L ivsanskuelse,
som han senere udviklede i sine to Hovedværker, »Den
christelige Dogmatik« (1849) og »Den cliristelige Ethik«
(1871— 78). Sibbern og Baader blev hans Læremestre i
Arbejdet paa at forny og forynge de k irkelige Dogmer,
for Martensen
Teologiens Hovedopgave.
Han ønskede
at bidrage sit til, at dansk Videnskab kunde hæve sig
til Højden af dansk Poesi. Hans Forkærlighed for syste
matisk Teologi og Filosofi var uudslukkelig, hans Lyst
til akademisk Virksomhed uovervindelig; sit Program
for eventuelle Forelæsninger havde han allerede færdigt
i W ien i Januar 1836. Først maatte han dog vise, hvad
han videnskabeligt duede til, altsaa disputere for den
teologiske L icentiatgrad.11)
u )
H. L. M. I, 75— 110. — Den nu forsvundne
teologiske Licentiat
grad
blev vistnok indført ca. 1670 ved Kbh.’s Universitet og holdt sig
af samtlige Licentiatgrader længst, nemlig indtil 1917, da
alle dalevende Licentiater blev gjort til teologiske Doktorer.
Licentiatgraden gav og Doktorgraden giver jus docendi d. v. s.
Ret til at udøve Lærervirksomhed ved Universitetet, i Modsæt
ning til Doktorgraden ved de fleste tyske og svenske Universiteter,
hvor denne Ret først erhverves ved yderligere Habilitation. (Eiler
Nystrom: Kbh.’s Univ. gennem 450 Aar, tr. i Københavns Universitet
1929, Kbh. s. A„ 61—62).