361 / 640
Taler ved Thorvaldsen-Festlighederne 1938
3 4 5
der lokkede for ham og vilde bygge ham Templer til
hans Kunstværker.
Kongen af Bayern og Kongen af Württemberg vilde
give ham Museumsbygninger, blot han vilde give sine
Værker Plads under deres Tag.
Men Thorvaldsen vilde hjem, og han kom hjem.
Han skabte for sin Fødeby den Samling af Kunst
skatte, som findes indenfor denne Bygnings Mure.
Men han gjorde det, der var større.
Han skabte sig europæisk Ry som Kunstner, som
dansk Kunstner og gav derefter Verden Vidnesbyrd om
en dansk Mands Trofasthed mod Danmark.
Vi m indes i Dag hans Hjemkomst, der formede sig
som et Triumftog. Modtagelsen i hans Fødeby var saa
hjertelig overstrømmende, at han næppe selv havde ven
tet det.
Hans Personlighed, hans Kunst og hans storslaaede
Eksempel har for stedse gjort ham til en af de største
Skikkelser i dansk Kunstnerliv.
Her i denne Bygnings Gaard hviler hans Støv imellem
hans Værker.
Han selv er død, og vi har lagt Blomster paa hans
Grav, men hans Kunst lever, og hans Kunst vil kalde paa
levende Menneskers Længsel efter ogsaa at frembringe
noget, der er stort og skønt«.
MUSEUMSDIREKTØR SIGURD SCHULTZ’ TALE VED
MINDEHØJTIDELIGHEDEN KL. 11 I THORVALD-
SENS MUSEUM.
»Mine Herrer Ministre, højtærede Forsamling!
I
Dag for 100 Aar siden vendte Thorvaldsen hjem til
Danmark efter 41 Aars Ophold i det Fremmede. Han,
der var rejst ud under beskedne Forhold som en lille
dansk Akademielev, kom tilbage som en af sin Tids