362 / 640
3 4 6
Taler ved Thorvaldsen-Festlighederne 1938
fremragende Personligheder. Han havde naaet alt, hvad
en Billedhugger dengang kunde naa.
Vi Danske er jo Individualister og ikke lige enige
0111
alting. Men
0111
den Modtagelse, som Thorvaldsen fik
ved sin Hjemkomst til København, hersker en sjælden
Enighed. Alle samtidige Vidnesbyrd gaar enstemm ig ud
paa, at Thorvaldsens Hjemkomst var en enestaaende
og uforglemmelig Begivenhed, og der er det mærkelige
Træk -ved den, at det var det store menige Folk, der
satte sit Præg paa den Hyldest, som Thorvaldsen fik.
Det er vel den første store T ilkendegivelse af Folkestem
ning i dansk Historie i det 19. Aarhundrede.
Man spørger
0111
Grunden til dette. Det drejer sig jo
vel at mærke ikke om en Sejrherre, en Fyrste, en Poli
tiker eller en anden Mand, der har med Livets haand-
gribelige Realiteter at gøre. Men det drejer sig
0111
en
Kunstner, en Billedhugger.
Fru Heiberg, som forøvrigt ogsaa havde følt Begiven
hedens Løftelse, antyder syrligt i sine Erindringer, at
det skyldes Københavnernes Nysgerrighed, naar det hele
blev saa storslaaet. Og hun peger paa, at »den simple
Mand« — som hun siger — slet ikke kendte noget til
Thorvaldsen eller til hans Kunst. Man havde dengang
kun haft ringe Lejlighed i København til virkelig at se
Arbejder af Thorvaldsen.
Men andre — og maaske mere paalidelige — Iagtta
gere fremhæver udtrykkelig, at der var »Hjertelag« i den
Hyldest, som den menige Mand gav Thorvaldsen, og de
siger ogsaa Grunden.
Thorvaldsens Kunst kunde den menige Mand paa Ga
den ikke kende dengang. Det er i og for sig meget for-
staaeligt, naar en brav Baadsmand paa Kongens Ny
torv udbragte et Leve for »Conferensraad Tordenskjold«.
Men Menigmand vidste, at Thorvaldsen var den store
Kunstner, der med sin Kunst havde vundet Ry
0111
Dan