Previous Page  368 / 640 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 368 / 640 Next Page
Page Background

3 5 2

Taler ved Thorvaldsen-Festlighederne 1938

Bertel Thorvaldsen levede 40 Aar af sit Liv udenfor

Danmark, men han havde allerede efter det 5. Aar pak­

ket sine faa Ejendele for at søge hjem til Fædrelandet.

Medens Rejsevognen holdt for Døren, blev han opholdt

af en rig Englænder, der efter det Ry, der allerede var

gaaet af et af Thorvaldsens smukkeste Arbejder, Jason

med det gyldne Skind, bestilte Kunstværket i Marmor.

Bertel Thorvaldsen kom ikke til København denne

Gang.

Hans Storhedstid begyndte. Han skabte det ene Kunst­

værk efter det andet. Europas Storbyer vidner endnu

derom.

København, hans Fødeby, levede uanfægtet deraf, ind­

til Thorvaldsens Ry ogsaa trængte sig Vej gennem Kø­

benhavns Byporte og ind bag Voldene.

Bertel Thorvaldsen selv havde ikke i det fremmede

glemt sin Fødeby og sit Fædreland.

Tre Aar, før han selv vendte hjem , sendte han en stor

Del af sine Værker hjem, og selv medbragte han 66 store

Kasser med Kunstværker.

Den store Dansker, Københavnerdrengen Bertel Thor­

valdsen, der havde gjort Danmarks Navn kendt i den

store Verden og skabt Ry om vort Land, blev saaledes

i Dag for hundrede Aar siden modtaget af hele Befolk ­

ningen under den største Begejstring og kort Tid efter

udnævnt til Københavns Æresborger, den eneste, vor

By nogensinde har løftet saa højt.

Vort lille Land, der hævder sig og ønsker at hævde sig

som en Fredens Nation, er stort og rigt ved at have

fostret en saa stor Kunstner og et saa ædelt Menneske

som Bertel Thorvaldsen.

Kunsten skifter, vor Tid har skabt andre Kunstbegre­

ber, end Tiden for hundrede Aar siden ejede; noget af

det vil bestaa, andet vil falde, men Bertel Thorvaldsens