367 / 640
Taler ved Thorvaldsen-Festlighederne 1938
351
vare Thorvaldsen for Udlandet — verdensberømt, som
han var — vendte han dog hjem til det Land, hvor han
var født, og skænkede det sine Værker, sine Samlinger,
hele sin Formue — alt, hvad han ejede, og han blev ved
sin Hjemkomst hyldet ikke alene af danske Kunstnere,
men hele det danske Folk hilste ham rned Begejstring.
Vi vil i Aften begynde vor Hyldest her, hvor Thor
valdsen fik sin første Uddannelse, og hvor han efter sin
Hjemkomst levede sine sidste lykkelige Aar, — her paa
det danske Kunstakademi, ved hvis Hjælp det var b le
vet muligt for ham at rejse ud, ud til det forjættede
Land, Italien, til Rom, hvor han gennem Sorger og Savn
kæmpede sig frem til Sejren ved Jason, som med eet
vendte alles Øjne mod ham.
Jason med det gyldne Skind, der stod som Æventyret
for ham, der selv blev det store Æventyr.
Bertel Thorvaldsen, Københavnerdrengen, der blev
født i Ubemærkethed, og som dog ved sin stærke Vilje
og ubændige Kraft blev en Kunstner, som hele Verden
den Dag i Dag ser op til og bøjer sig for.
Vi vil i Aften i Faklernes Skær gaa til hans Museum,
— Rammen om hans berømte Værker — , vi vil gaa til
det Æresminde, som af det danske Folk blev lagt som
den smukkeste Krans om hans Grav.
Lad os da tænde Faklerne, at vi kan fejre Mindet
0111
vor berømte Landsmand, B illedhuggeren Bertel Thor
valdsen«.
BORGMESTER JULIUS HANSENS TALE OM AFTE
NEN PAA RAADHUSPLADSEN.
»Hr. Overborgmester!
Højtærede Forsamling!
I Dag for hundrede Aar siden vendte Danmarks be
rømte Søn, Kunstneren Bertel Thorvaldsen, hjem til sin
Fødeby København.