

3 7 6
Viclor Krohn
Byens Porte fik man jo revet ned; tænk, om man havde
bevaret dem og nu kunde have anvendt dem ved de mo
derne Rundkørsler. Lad os derfor være glade for Kastel
lets Porte; lad os stille os ind under deres Hvælvinger,
lukke Øjnene og tænke — Tanker er jo toldfri. Hvilket
Galleri af historiske Personer kunde vi saa ikke tænke
os gaaende her. Først alle vore Konger fra Frederik III
og fremefter; men her har ogsaa Tordenskjold og Niels
Juel, Holberg og Oehlenschlåger, H. C. Ørsted og Bertel
Thorvaldsen gaaet, ja, helt frem til Nutidens store og be
tydningsfulde Personligheder. —
Tjen mig i ikke at se for kritisk paa Hovedvagten, det
er en uskøn Opkomling fra 1874, og i Forhold til sin
Vagtstyrke paa 9 Mand staar den som en Kuskekavaj til
et spædt Barn; før 1858 var Kastellets Hovedvagt i Nor-
gesportens to Bygninger, og dengang var Forholdet det stik
modsatte; thi vel raadede Vagtkommandøren, en Kaptajn,
alene over den vestlige; men i den østlige var Pladsen
kneben nok til ialt 38 Personer, og saa var der endda en
Afskildring for Varetægtsarrestanter. —
Følg hen med paa Kirkepladsen og fryd Dig over de
fine og formfuldendte Linier i Kommandantboligen, der
er fra 1725, og hvis Du har Lyst, saa følg med mig ind
gennem Kommandantens Port (i min Lomme bærer jeg
det Sesam, der giver Adgang), og jeg skal vise Dig Gene
ralens store, smukke og velholdte Have; vi gaar ikke ind
i den, for der er jo noget, der hedder Privatlivets Fred;
vi nøjes med at se og beundre dette Sted, hvor der i
gamle Dage var et stort uhumsk Vandhul. —
Men Kastellet har ogsaa triste Minder. Midtvejs i den
asfalterede Gangsti langs den østlige Kant af Kirkeplad
sen laa Kastellets ældste Brønd, og tæt ved den var det, at
alt — lige med Undtagelse af selve det vandrette Døds
hug — var forberedt til Griffenfelds Henrettelse den 6.
Juni 1676. Hvor Præsten hor, har den svenske Feltherre