402 / 640
3 8 6
Victor Krohn
Uagtet Slottet jo aldrig blev til Virkelighed, figurerer
det dog endnu paa Resens Tegninger fra 1674 og 1677.
Paa den første af disse er de fire Hjørnepavilloner for
højet med to Etager til Taarne, der er forsynede med Re-
naissancespir. Foruden disse fire Taarne er der imidler
tid endnu et ganske lignende femte, der danner Afslut
ningen paa en fra Slottets vestlige Side udløbende Fløj,
der
synligt
strækker sig ind i Bastionen; denne maatte i
saa Fald have været hul ligesom Kastellets fire andre
Bastioner, hvad den dog næppe nogensinde har været.
Det hele er ret fantastisk, hvad der i øvrigt ogsaa gælder
om Kastellets øvrige Bygninger paa den samme Tegning.
Den anden Tegning fra 1677 falder mere i Traad med
Ruses Plan, kun at Møllen her er blevet til et rundt Taarn
med et lavt Spir. I øvrigt høres der først i 1728 Tale om
en Mølle paa Kongens Bastion; denne Mølles Beliggen
hed var et godt Stykke længere i nordøstlig Retning fol
den nuværende Mølle.
Indlægger man det projekterede Slot i et moderne
Grundrids af Kastellet, vil det vise sig, at Slottets vestlig
ste Façade vilde have gaaet paa langs gennem den smalle
Gang, der nu omtrent i Nord— Syd fører gennem det i
1725 opførte Arresthus. Da den Del af Slottet, der fra
denne Linie skulde have gaaet ind i Bastionen, er angivet
til en Højde af 10 Al. og skulde have en Overdækning af
et fra 2 til 7 Al. varierende tykt Jordlag, taler Sandsyn
ligheden for, at Voldfoden for Kongens Bastions Ved
kommende oprindelig er gaaet et endog ret betydeligt
Stykke længere ind i Kastellet end nu.