3 9 0
Victor Krohn
en smertefuld Død, og for hvem? For den nedrigste Ty
ran, det største Udyr, Verden endnu har formaaet at
frembringe, som fra at være dens Afgud, med et blev dens
Plageris og Ødelægger, som paa den mest samvittigheds
løse Maade, ene og alene for sin grænseløse nedrige Ær
gerrighed var i Stand til at ofre alt, hvad Liv og Aande
har paa Jorden for siden blandt Ruinerne med Despotis
mens Jernspir uindskrænket eller rettere sagt i blinde at
herske over de faa øvrige, som har undgaaet den alm in
delige Ødelæggelsens knugende Ild. Jeg kan ej nok for
undre mig over den lige saa oplyste som modige franske
Nation, som har ladet sig saa længe trykke af denne for
hadte Blodhund«. Efter at have givet Udtryk for denne sin
Opfattelse af Napoleon fortæller han om, at han nu
har siddet 3 Aar i Fængsel med Jern paa Hænder og Fød
der og med ca. 4 Sk. om Dagen. Der er altsaa her en
Uoverensstemmelse mellem de 1— 4 Mk. og de ca. 4 Sk.;
forøvrigt er dette den eneste Vej, ad hvilken man faar
noget at vide om, at han har været lænket.
Saafremt han virkelig havde været noget utilregnelig,
skulde det ikke blive forbedret under hans Fængselstid,
og 11 Aar senere erfarer man, at han den 13. September
1825 havde truet Arrestforvareren, Sergent Franck, med
knyttet Haand, skældt ham ud for en Tyveknægt, taget
ham fat i Brystet og sagt, at han havde myrdet mange
Mennesker i Holsten; to Vidner erklærer, at Franck ingen
Anledning havde givet til dette Overfald, og Schmeerfeldt
blev straffet med at blive indsat i en særlig Arrest i 5 Dage
uden at faa Middagsmad.
I December 1826 blev han saa syg, at en Mand maatte
vaage hos ham om Natten i henved 3 Uger, hvorfor der
ogsaa maatte være Lys hos ham; men da dette blev for
dyrt i Længden, blev der anskaffet en »Managelampe« til
Olie.