410 / 640
3 9 4
Victor Krohn
»ad 4. Hvorledes Statsfanger kunne soigneres paa et
andet passende Sted end i Statsfængslet, hvori de er ind
satte, indser jeg ikke. (!) . . . .
ad 5. Da Statsfangen Schmeerfeldt indtil Aaret 1830
ikkun havde 16 Rbsk. daglig, saa har m in Formand efter
Sigende foranstaltet, at han fik forsvarlig Forplejning af
Marketenderne, og hvorfor disse ikke skulle have mod
taget Betaling (!). — Efter Sigende skal Schmeerfeldt
ogsaa have modtaget Mad hos Fru Birch i den Tid, hen
des Mand sad som Statsfange i Kastellet.
ad 6. Som jeg allerede mundtlig har ytret for Deres
Majestæt, har jeg intenderet til Foraaret at hensætte
Schmeerfeldt i et af de Værelser i øverste Etage, som ind
til nu har været beboet af Arrestanten Bruun, men derved
finder den Ubekvemmelighed Sted, at Schmeerfeldt kom
mer længere fra Arrestforvareren, Sergent Franck, end
hvor han nu bor Væg om Væg, og som kan høre alt, hvad
Schmeerfeldt foretager sig, og selv om Natten, hvor han
mest plages af sine sindssvage Drømmerier, komme ham
til Hjælp. Bemeldte Lokale har desuden den Ubehagelig
hed, at Arrestantens Skrigen og Raaben kan høres fra
Volden, da disse Værelser er i lige Højde med samme,
desuden er Værelserne ikkun for Øjeblikket vacante«.
Pekuniært set blev Schmeerfeldts Forhold forbedrede
lidt, efter som Tiden skred frem, men dette kunde ikke
bøde paa hans haarde Lidelser. Dette ulykkelige vanvit
tige Menneske, der i vore Dage selvfølgelig vilde være
blevet anbragt paa en Sindssygeanstalt under lægekyndig
Behandling, laa her i et fugtigt Fangehul, hvor Luften
aldrig blev fornyet, og raadnede bogstavelig talt op af
Kræftbylder.
Endelig den 4. August 1834 Kl. 123A Morgen kom Dø
den og skaffede ham Befrielse efter 23 Aars haarde og
kvalfulde Lidelser; han var da i sit 49. Leveaar. — Ud
gifterne ved hans Begravelse beløb sig til 51 Rdl. 90 Sk.