Sygehusforholdene i Kastellet indtil 1818
397
og J. Hinge: »Den danske Underofficer«, Side 53, at »der
indrettedes en Sygebarak i det nyopførte Kastel i Køben
havn, hvor der altid skulde være en Underofficer (Kap
tajn d’armes) til Stede, hvor de syge blev tilset af en Læge
og Regimentsbarberen, og hvor de kunde faa varm Mad«.
Det har desværre ikke været mig muligt gennem den paa
gældende Forfatter at faa opsporet en bestemt Kilde til
denne Udtalelse, og i Kastellets Arkiv fra hine Aar findes
der absolut intet som helst herom i omtrent det første
Hundredaar, efter at Kastellet havde faaet sin første Ind
kvartering i Oktober 1664, hverken i Retning af, hvor
denne Sygebarakke har været, eller hvorledes den har
været indrettet. Sikkert er det i hvert Fald, at der kun
kan have været Tale om en Sygestue i en af Barakkerne
og ikke
0111
en særlig Sygebarakke; men hvorom al Ting
er, maa Kastellet jo have haft sine syge Soldater, og at de
i Modsætning til Regimenterne i Byen har ligget inden
for Kastellets Volde, kan der ikke være Tvivl om, saa
meget mere som der i hvert Fald fra Aaret 1680 til Kastel
let er knyttet en Række af Navne paa Regimentsfeltskæ
rere, der atter skulde holde en eller flere Svende, de saa-
kaldte Kompagnifeltskærere, der som oftest kun var Bar-
berere og var ligestillede med de paa den Tid ikke højt
staaende Underofficerer, ligesom de kun oppebar en maa-
nedlig Løn af 6 Rdl.1).
Naar man fra den Tid overhovedet hører noget
0111
militære Læger, er det først og fremmest gennem Justits
protokollerne; thi naar Sagerne, hvad oftest var Tilfældet,
drejede sig
0111
Slagsmaal eller Dueller, hvor den ene af
Parterne havde saaret sin Modstander, fik den skyldige
gennem sin Dom en Tillægsstraf i Form af indtil 2 Slette-
daler som Honorar til den Læge, der havde kureret Bles
suren.
1) P. Fr. Rist: „Fra Støvlettiden“, 218.