405 / 640
Et Blad af Kastellets Fængselshistorie
3 8 9
Amalienborg, og under Indkørslen trængte han sig be
væbnet med 3 Pistoler ind i Palæets Port efter Kongen og
truede med at ville skyde ham. Han blev dog hurtig over
mandet af en Officer og en Garder1) og blev bragt ud i
Kastellet, hvorefter Kongen den 16. August lod nedsætte
en Kommission bestaaende af »trende af Vore anselige
civile lovkyndige Embeasmænd«; 2 Maaneder senere, den
16. Oktober, idømte denne Kommission ham livsvarigt
Fængsel. Schmeerfeldt appellerede imidlertid Dommen til
Højesteret, der kom til det Resultat, at han havde for
brudt sit Liv, hvilken Dom Kongen dog formildede ved
at stadfæste Kommissionens Dom.
Meningen var, at han skulde have været anbragt paa
Munkholm, men Resultatet blev, at han kom til at udstaa
sin Straf i Kastellet, hvor han i Begyndelsen fik 1, senere
3—4 Mk. om Dagen til sit Underhold og desuden fri
Vask og Medicin, hvilke sidste Poster i Forbindelse med
Klæder og Fodtøj ofte løb op til 12 Rdl. pr. Maaned.
Schmeerfeldt skal allerede som ganske ung være blevet
betegnet som svagt begavet, eller maaske snarere som lidt
»smaatosset«; men en Kendsgerning er det, at han i Løbet
af sine 23 Fængselsaar blev fuldstændig aandssvag. Im id
lertid findes der i Arkiverne et 6 Kvartsider langt Brev af
13. Maj 1814, og dette Brev, der er til en Ven i Sverige,
afgiver sandelig ingen Beviser paa, at han paa det T ids
punkt har været af en svag Begavelse. Det er affattet i et
særdeles smukt Sprog. Et enkelt karakteristisk Brudstykke
skal anføres her. Han fortæller, at det havde været hans
Agt at kæmpe sammen med de kære Franskmænd;
»men«, spørger han sig selv, »hvorledes vilde da min
Skæbne være ble ven? Sikkert forskudte Arme og Ben eller
1)
Garderens Navn var Jeppe Johansen Skotborg. Se Gerhard
Brammer: Livgarden 1658—-1908, S. 208.