459 / 640
NOGLE KØBENHAVNSKE SEGL
Af S. P. SKOV.
D
e fleste seglmærker har heraldisk karakter, fordi det
heraldiske billedsprog er saa enkelt i sine udtryks
midler, at det kan fremstilles i de smaa formater, seglet
kræver, og endda beholde den ønskede tydelighed, det
gælder da navnlig de adelige segl. For institutioners ved
kommende gør sig andre forhold gældende; mens disses
segl nu som regel udelukkende bestaar af indskriften,
kunde det noget større format, der her var til raadighed,
tidligere friste til en mere fantasifuld fremstilling.
Topografiske fremstillinger var ikke ukendte i de
middelalderlige segl,1) omend gerne i forenklet eller stili
seret form. Det er saaledes i høj grad sandsynligt, at Kø
benhavns ældste segl2) gengiver et prospekt af Absalons
borg. Langt senere, i det 18. aarhundrede, udnyttedes det
samme motiv igen i Københavns toldkammers segl, S. 445.
Man ser tydeligt, at formaalet har været at vise »staden
med de skønne taarne« set fra landsiden. Man ser stads
graven og volden, og derover hæver alle de slanke taarne
sig, begyndende yderst til højre med Christianskirken,
Frelserskirkens sneglegang, det snoede Børsspir og det
*) Chr. Axel Jensen: Sfragistik og Topografi. Festskrift til Kr.
Erslev. (Khvn. 1927).
2)
Grandjean: Danske Ivøbstæders Segl. Tavle 7. Fig. i., k., 1.
(Khvn. 1937).