463 / 640
Nogle københavnske Segl
4 4 7
Kollegiernes segl indeholder i reglen rigsvaabnet, under
tiden med forskellige attributer, saaledes har rentekam
meret to korslagte nøgler, paa samme maade har den kgl.
kreditkasses direktion landbrugets symboler, aks, le,
spade og rive, og i Hof- og stadsrettens samt i Køben
havns forligelseskomm issions segl findes fasces, liktorer-
nes stokkeknippe med øksen; eet kollegium danner dog
en undtagelse, nemlig missionskollegiet, der i sit segl har
en missionær, der prædiker for de knælende indfødte; bag
ham ses en fregat og et af koloniforterne med et mægtig!
splitflag.
Som et enkelt exempel fra en noget senere tid er med
taget Nordsjællandske Jernbaners segl, S. 445. Nordsjæl
landske Jernbaner aabnede driften 1864, men seglets type
er ældre, fra de allerførste jernbaners tid, og viser en
nøjagtig gengivelse af et af de første lokomotiver, fra før
man gik over til det mere heraldiske vingehjul som jern
banens symbol. Seglet er klart og tydeligt skaaret.
De her gengivne segl viser, at signetskærernes forbil
leder ikke har været af heraldisk art, men at de snarere
er medaillerne, hvoraf der netop i det 18. aarhundrede
frembragtes udmærkede ting. I toldkammerseglet er Kø
benhavns taarne sikkert komponeret sammen, med det
højeste taarn, Vor Frues, i midten og de andre forskudt og
trængt sammen for at passe ind i den snævre ramme, men
alle let kendelige, og uden at illusionen er gaaet tabt.
Saadanne byprospekter er meget almindelige i den sam
tidige medaillekunst, f. ex. i den store nordiske krigs sejrs-
medailler i anledning af Stades, Tønningens og Stral-
sunds erobring.5) Noget bestemt forbillede lader sig vel
næppe paavise, omend ogsaa Københavns taarne findes i
medailler som i den, Chr. Wermuth skar til minde om
5)
Georg Galster: Danske og norske Medailler og Jetons 1533-1788,
nr. 360-63, p. 214-15. (Khvn. 1936).