466 / 640
4 5 0
Georg Nørregaard
men i Svendenes Optryk stod der udfor hver Sats, at
den gjaldt »indtil« det og det Tommemaal; i Mestrenes
stod der »fra« det anførte Maal. En Prissats hos Mestre
ne kom derved til at gælde for et Bordben af større Tyk
kelse end den samme Prissats hos Svendene. Hvis den
hos Mestrene gjaldt for Tykkelsen 3—
3
V
2
, kom den hos
Svendene til at gælde for Tykkelsen
2
V
2
— 3 Tommer.
Prisforskellen fra Sats til Sats var temmelig stor, og fra
begge Sider angives Svendenes Pris at være 20 pCt. højere
end Mestrenes for samme Stykke Arbejde1). Dette var
saa følelig en Forskel, at man ikke kunde vente af no
gen af Parterne, at de stiltiende skulde lade sig narre
for et saa betydeligt Beløb. Det var netop ud for nogle
af de hyppigst forekommende Arbejder i Faget, de skæb
nesvangre smaa Ord var anbragt.
Det er nu givet, at begge Parter kan ikke være u sky l
dige i denne Forskel.
Svendenes Anfører var Formanden for Drejersvende
nes Landsforbund C. J. Tagemose. Mestrenes var Older
manden for det københavnske Drejerlav J. H. Lindhard,
der iøvrigt ogsaa i August 1896 blev valgt til Formand
for Drejermestrenes Landssammenslutning. E fter Dati
dens gangbare Anskuelser lagde alt sig til Rette for den
Opfattelse, at Uretten var paa Svendenes Side. J. H.
Lindhard (1839— 1901)2) var Søn af en Organist og frem
trædende i offentlige Bestillinger. Han var højt agtet
blandt Lavsbrødre og udnævntes før sin Død til Ridder
af Dannebrog. Han var kort sagt den »fine« Mand. I
Lavsprotokollen har han forsvaret sin Sag paa det kraf
tigste og refereret med en Udførlighed og Djærvhed, der
gør Afsnittet fra hans Embedstid til det mest underhol
dende Stykke, der vistnok findes i nogen dansk Lavs*) Drejerlavets Protokol 4. 7. 1896; Social-Demokraten 12. 7. 1896.
2) L. Just-Nielsen: Drejerlauget i København 1652— 1902, 116— 17.