472 / 640
4 5 6
Georg Nørregaard
sjælet af den gammeldags patriarkalske Aand. Som F ø l
ge deraf blev han højst fortørnet, da han opdagede, at
det ikke var lykkedes ham at overbevise Tagemose, og
at Fagforeningen slet ikke respekterede hans Ønske. E f
ter nogen Korrespondance frem og tilbage besluttede
Mestrene .den 22. August, at de ikke mere vilde besvare
Svendenes Breve i den Anledning. Sagen var hermed
henlagt; men Lindhard har sikkert aldrig tilgivet Tage
mose, at han først ved Samtalen lod føjelig, men siden
alligevel fastholdt Svendenes Krav.
Imidlertid havde Drejerforbundet ogsaa fremsat sit
Forslag til Hovedpriskuranten, idet de havde sendt det
til Drejermestrenes Landsorganisation, og ved samme
Møde, hvor Dørgrebspriskuranten begravedes, drøftede
det københavnske Lav for første Gang Forslagets Ind
hold. Navnlig irriteredes Mestrene vistnok af Forslaget
til Arbejdsregulativ. Lindhard skriver i Lavsprotokollen,
at det i det væsentlige gik ud paa at gøre Svendene til
Herrer paa Værkstederne. Ved et Lavsmøde den 9. Ok
tober lod han det dog ogsaa gaa ud over Priskuranten,
idet han hævdede, at den vilde gøre Arbejdet saa dyrt,
at dansk Drejer! ikke kunde konkurrere med Udlandets,
»og det vil sikkert føre til, at Trædrejerne forsvinder,
ligesom Kunstdrejerne alt er forsvundne«12). Kun een
Mester talte imod Oldermanden.
Behandlingen af Hovedpriskuranten og Regulativet i
Drejermestrenes Landsforening fandt Sted den 14. og
12)
Ifølge Folketællingen 1895 (Tabelværk til Københavns Stati
stik Nr. 11) var der i København af Trædrejere 40 Mestre med 176
Medhjælpere, af Kunstdrejere 90 Mestre med 114 Medhjælpere.
Disse Tal omfatter ogsaa gamle, svage og arbejdsløse Fagfæller.
Fordelingen mellem de to Slags Drejere i talmæssig Henseende kan
aabenbart ikke tillægges megen Vægt. Ved Nytaar 1897 talte Drejer
lavet (Trædrejere) 56 Mestre, hvoraf dog 3 var paa Stiftelser.