Drejernes Konflikt 1896
4 5 7
15. Oktober. Lindhard førte her det store Ord og lovede
at holde et Foredrag, som han haabede skulde bringe
Svendene til Fornuft. Selve Tanken om Oprettelsen af
en ensartet Priskurant for hele Landet vandt imidlertid
alm indelig T ilslutning. Kun mente man ikke, at de »pro-
vinsianske« Mestre, som Lindhard kalder dem, havde
Tid til at opholde sig i København, mens de vidtløftige
Forhandlinger om Priskurantens enkelte Takster stod
paa, og man besluttede derfor at lade Københavns Drejer
lav nedsætte et Udvalg til at forhandle med et Udvalg
fra Svendeforbundet. Dog skulde de større Byers Re
præsentanter holdes å jour med Forhandlingerne, saa
de kunde gøre Indsigelse, før den endelige Afstemning
fandt Sted13).
Den 12. November gik Drejerlavet ind paa denne Ord
ning, men vedtog tillige, at Forhandlingerne skulde fore-
gaa paa Grundlag af den i København hidtil gældende
Priskurant og ikke paa Grundlag af Svendenes Forslag.
Ligeledes besluttede man at søge Samarbejde med de
københavnske Kunstdrejermestre, der havde deres egen
Organisation. Den 28. November nedsattes derefter i
Kunstdrejermestrenes Nærværelse et Mesterudvalg, der
fik Myndighed til at træffe bindende Afgørelse ogsaa for
Provinsmestrenes Vedkommende. Ved samme Lejlighed
vedtoges et Forslag til Værkstedsregulativ, saaledes som
dette efter Mestrenes Opfattelse skulde se ud.
Før Forhandlingerne skulde begynde, vilde Lindhard
nu holde sit Foredrag for Svendene, og han smølede i
det hele taget med at sende dem Besked om, hvad der
var vedtaget. Maaske ønskede han ligefrem at trække T i
den ud. Svendene tabte i alt Fald Taalniodigheden, og den
9. December vedtog Drejerforbundet, at dets Forslag
13) Social-Demokraten 22. 10. 1895; Samarbejdet 1. 11. 1895.