476 / 640
4 6 0
Georg Nørregaard
fremlagde han Forespørgsel, om Forhand lingerne nu
gjaldt København eller hele Landet. Svendeudvalgets
Formand svarede alvorligt igen, men røbede tillige, at
Svendene vilde slaa af paa de Poster, som Mestrene syn
tes var »lidt højt« sat. Efter dette vilde Skylden falde
paa Mestrene, hvis Forhandlingerne blev afbrudt, og
man enedes da om at holde Møde noget hyppigere i de
følgende Paaskedage.
Paa Møder den 3., 7., 9. og 12. April bortryddedes der
efter alle Stridspunkter. Den sidste Nat sluttede For
handlingerne først Kl.
3
V
2
. Mestrene var nu kommet paa
Tanke om at give Forhøjelser. Ga. 10 pCt. blev indrøm
met paa en Række Poster. Sjældent fik Svendene vel helt
ud, hvad de forlangte; men antagelig var deres Krav op
stillet, saa der var noget at slaa af paa. Paa et vigtigt
Punkt som Spisebordben huggede man Knuden over ved
at bestemme, at den gamle Pris skulde gælde, naar der
udførtes mindst et Dusin ad Gangen; men Svendenes
Pris skulde gælde ved Udførelsen af et ringere Antal.
Vistnok var dette ikke saa daarlig en Ordning for
Svendene, og det tilfredsstillede de Fabrikanter, der lag
de Vægt paa billig Masseproduktion (»Dusinvarer«).
Ikke blot Hovedpriskuranten kom Udvalget igennem
paa de nævnte 4 Møder, men ogsaa det Udkast til en sær
lig Priskurant for Dørgreb, som havde været fremme
Aaret før, og ligeledes Arbejdsregulativet. Paa Dørgreb
opnaaedes forskellige Forhøjelser; men Betingelsen for,
at de højere Priser skulde gælde i København, var, at et
Par nærmere betegnede Mestre i Provinsen ogsaa skulde
overholde dem. Tagemose lovede at skaffe disse Herrers
Underskrifter i Løbet af 14 Dage; men han opnaaede
kun den enes, og Dørgrebspriskuranten kom derfor ikke
til at træde i Kraft. Den anden Underskrift skulde have
været hentet fra Randers; men Svendene her havde ved
Nytaarstid paa egen Haand indgaaet Overenskomst med