4 6 4
Georg Nørregaard
denes Repræsentanter ved denne Lejlighed meget umed
gørlige, fordi der paa en Generalforsam ling i Fagfor
eningen den foregaaende Aften havde været stor Util
fredshed med de opnaaede Resultater. Alligevel kom
Priskurantudvalget overens. Man fandt virkelig et Par
Trykfejl og vedtog desuden et Par Rettelser, og baade
Trykfejl og Rettelser blev bagefter trykt paa et særligt
Blad, som skulde indfæstes i Svendenes Priskurant17).
I denne Forbindelse fortæller Lindhard i Lavsprotokol
len, at Oldermanden og Lavet skrev sam let under paa
den vedtagne Priskurant mod, at Mestrene skulde være
løste fra Underskriften, hvis blot een Svend arbejdede
under de opstillede Priser. Dette kan simpelt hen ikke
være rigtigt. At Svendene skulde gaa ind paa en Klausul
som den nævnte, der saa let kunde føre til Overenskom
stens Ugyldiggørelse, er der ikke fjerneste Grund til at
tro. Der staar da heller ikke et Ord om det i det Referat,
af Mødet, som findes i Priskurantudvalgets Protokol.
Tværtimod staar der udtrykkelig, at »Svendenes For
dring om Mestrenes personlige Underskrift paa Prisku
ranten blev vedtaget«. Man ser, at de lindhardske Pro
tokollater lige saa lidt er at stole paa som Tagemoses Af
skrifter.
Svendenes Utilfredshed var im idlertid ikke bragt ud
af Verden ved Mødet om Søndagen. Mandag Morgen den
27. mødte deres 3 Ledere, nem lig Formændene for Drej
erforbundet, for den københavnske Fagforening og fol
deres Repræsentanter i Priskurantudvalget, hos Older
manden. De forlangte, at de omsendte Priskuranter skul
de underskrives, og de vilde have det anset for en Selv
følge, at Svendene respekterede de Rettelser, som var
vedtaget den 26. Lindhard siger nu i Lavsprotokollen, at
17)
Rettelser og Tilføjelser til den mellem Mestre og Svende ved
tagne Minimumspriskurant, vedtaget den 26de April 1896, tilhører
Drejerlavet.