484 / 640
4 6 8
Georg Nørregaard
ter for Lavet og 2 for Fagforeningen; men Svendene vil
de ikke forhandle og forlangte blot den underskrevne
Priskurant respekteret. Mødet førte derfor ikke til noget.
En anden Skuffelse havde Lindhard derved, at den
førnævnte store Mester Larsen helt udmeldte sig af La
vet, saa han undgik Strejken. Lavet vedtog til Gengæld,
at han ikke mere kunde optages. »Han og ingen anden
end han«, hedder det i Lavsprotokollen, »er det, der er
Skyld i den Strejke, der er udbrudt nu, og i den uheldige
Situation, Lavet staar i i dette Øjeblik«. Og saa kom
mer Lindhard paa den Idé, at det er denne Mester, der
ved at underskrive Svendenes første Priskurant har bragt
Smaamestrene til at vakle, saa de underskrev efter For
handlingerne den 27. April.
Strejken omfattede 30 Svende hos 12 Mestre, medens
ca. 40 Lavsmestre ikke blev berørt deraf, formodentlig
de, der hverken frem stillede Sofaben eller Bordben. De
12 Mestre søgte at faa Fred ved at gaa med til en Mel
lempris, men forgæves21). Svendene følte sig ovenpaa,
og Tagemose konstaterede i »Social-Demokraten«, at
Mestrene havde »forløbet sig«, og at Lavets Oldermand
ikke rigtig vidste, hvordan han skulde klare sig fra »den
ne grimme Historie«. Meget durkdrevent antydede Ta
gemose ogsaa, at Strejken i Virkeligheden skyldtes Smaa
mestrene, der ophidsede til Kamp, for at de større Me
stre kunde blive ruineret, naar deres Værksteder under
Arbejdsstandsningen stod tomme22). Formodentlig var
det disse næppe helt uretfærdige Beskyldninger, der fik
Lindhard til at skrive i Lavsprotokollen: »Tagemose har
næsten hver anden Dag i »Social-Demokraten« indryk
ket Artikler, som er mere eller mindre usandfærdige;
men helt igennem er de gennemsyrede af et Hovmod,
21) Social-Demokraten 12. 7. og 18. 7. 1896.
22) Smst. 19. 7. og 25. 7. 1896.