489 / 640
Drejernes Konflikt 1896
4 7 3
var bestemt for, udeblev, var Lindhards Arbejde spildt
Ulejlighed. Mest Interesse har det, at Trier ogsaa var
til Stede og talte. Han brugte mere lemfæ ldige Ord end
Lindhard, men kunde dog ikke forstaa, at Svendene hav
de forkastet Ændringerne af 13. Oktober.
Den virkelige Følge af Fæ llesmødet blev, at Tagemose
nu ansaa Forhandlingerne for afbrudt, eftersom baade
Lindhard og Trier havde forsøgt at gaa udenom Svende
nes Ledelse. I alt Fald gik der efter Fæ llesmødet igen
nogen Tid i Stilhed.
Ved Drejerlavets ordinære Generalforsamling den 27.
Januar 1897 bebrejdede Lindhard i de kraftigste Ord
Lavsmestrene deres daarlige Sammenhold og gensidige
Mistillid. Samtidig stillede han som Betingelse for at
modtage Genvalg til Oldermandsposten, at Mestrene
ved et lovform eligt Dokument forpligtede sig til at a f
skedige de Svende, der ikke ved deres Underskrift vilde
binde sig til at arbejde for de Priser, som Trier i den nær
meste Frem tid vilde fastsætte. Hvis Mestrene handlede
herimod, skulde de bøde Dagsmulkt til Lavet. Lavs
brødrene var vel m isfornøjede hermed, men sam tykke
de dog. Ved en ekstraordinær Generalforsam ling den
2
.
Februar forelagde Lindhard derefter det omtalte Doku
ment, idet han tilføjede, at han længe nok havde kæm
pet med Svendenes Formand »og været dennes Nar«,
fordi Mestrene ikke vilde holde sammen. Først nu, mente
han, lykkedes det ham i Forholdet til Lavsbrødrene at
faa fast Grund under Fødderne. »Svendene havde længe
nok gaaet og hoveret, fordi de paa lum skelig Maade
havde faaet overrumplet Mestrene«. Lavsmedlemmerne
var dog ikke ganske enige med Oldermanden endnu. En
heftig D iskussion opstod. Til Slut begyndte Lindhard
at uddele Stemmesedler til nyt Oldermandsvalg. Ende
lig fik man ham til at vente et Kvarter, mens man drøfte
de Sagen. Man enedes da om at sætte Dagsmulkten pr.