494 / 640
4 7 8
Georg Nørregaard
Februar samledes derefter Mestrene og fejrede Sejren,
ligesom de vedtog at sende Trier en Takkeskrivelse.
Svendeforbundets Protokol modsiger ikke her Lavs-
protokollen30), saa man maa virkelig regne med, at Trier
har afgivet den nævnte Kendelse, men denne Gang var
han i alt Fald ikke i Overensstemmelse med det Princip,
han opstillede den 8. August 1896; for Priskurantudval
gets Forhandlingsprotokol erklærer Svendenes Forslag
for vedtaget paa flere Punkter, hvor Triers Priskurant
ikke sætter noget »indtil«.
Det overraskende Tilbagetog, som Svendene saaledes
maatte foretage, forklares af Tagemose i Beretningen
fra 1926 derved, at det var Aarets daarligste Tid. Ar
bejdsløsheden har aabenbart været saa stor, at man
ikke kunde risikere en Strejke, der vilde skaffe Forbun
det alt for mange at forsørge. Desuden skriver Tage
mose, at Forbundsbestyrelsen underhaanden vidste, at
kun faa Mestre sympatiserede med Lindhards Opfattel
se. Man lod derfor Svendene underskrive hver især;
men da kun ca. 15 Mestre forlangte Underskrifter
ne, blev Nederlaget reelt ikke saa stort, som det kunde
se ud til. Formelt dækkede Svendeforbundet sig ogsaa i
Øjeblikket under den Betragtning, at Organisationen jo
ikke havde underskrevet og altsaa stod frit. Senere paa
Aaret kom Anerkendelsen dog indirekte, eftersom Sven
dene opsagde Priskuranten til at ophøre den 1. Septem
ber. Efter Behandling i Fæ llesudvalg vedtoges en helt
30)
Svendeprotokollen siger 12. 2. 1897: »I København havde
Lavet ved Voldgiftskendelsen fremtvunget, at Ordet »indtil« var
strøget i Priskuranten paa 3 Poster nær, paa de øvrige Poster be
regnes Prisen som »fra««. I Virkeligheden stod der »indtil« 4 Steder
i den trierske Priskurant, nemlig ved Spisebordben, Divanbordben,
Spillebordben og Gallerisøjler. Det sidste Sted stod det, som ogsaa
nævnt i Teksten, allerede i Lindhards Priskurant fra Foraaret 1896.