496 / 640
4 8 0
Georg Nørregaard
Efteraaret 1897. Her gælder overalt »indtil«, idet der i
de alm indelige Bestemmelser efter Tariffen staar: »Hvis
Arbejdet forlanges holdt i større Maal end de fastsatte,
skal det betales med den efterfølgende højere Pris«. Ta-
gemoses System blev altsaa bagefter anerkendt som hen
sigtsmæssigt og har siden været gældende.
Videre er det meget vigtigt, at det hektograferede For
slag, som Svendene forelagde i Sommeren 1895, og hvor
af et Eksemplar findes i Drejerforbundet, overalt har
»indtil«. Dette var sendt til Mestrene, saa de kendte det,
og selv om de ikke vilde forhandle paa Grundlag deraf,
havde det dog været rimeligt, at det var kommet til
Drøftelse i Priskurantudvalget, hvis »indtil« betød no
get nyt i Faget og ikke blot indeholdt noget selvfølgeligt
og velkendt.
I selve Udvalgets Forhand lingsprotokol staar ingen af
Ordene undtagen i et eneste Tilfæ lde, hvor der staar
»indtil«, nem lig ved en af Satserne for Divanbordben;
men dette er et af de Tilfælde, hvor Trier lod »indtil«
gælde, saa deraf kan intet sluttes. Mærkeligere er det,
at selv det lindhardske Tryk fra Foraaret 1896 et Sted
indeholder »indtil«, nem lig ved Gallerisøjler. Det ser
ud, som han i Hastværket har glemt at holde det ude her.
Endnu en Serie af Betragtninger støtter den Opfattel
se, at Lindhard var Synderen. De Satser, hvor Trier an
erkendte »indtil« som. det ene rigtige, om fatter bl. a.
Spisebordben, og det hedder herom i Priskurantudval
gets Forhandlingsprotokol, at Dusinprisen skal være
den gamle Pris. De anførte Beløb ud for de forskellige
Tykkelser af Spisebordben er numerisk lige store i Pris
kuranten fra 1890 og for Dusinvarerne i Priskuranten
fra 1896 (og for øvrigt er de ikke meget ændrede i Pris
kuranten fra Efteraaret 1897). Hvis Trier gjorde ret i at
anerkende »indtil« 1896, var det ogsaa gældende 1890;
men hvis det var det, maa Triers sidste Kendelse i Fe