485 / 640
Drejernes Konflikt 1896
4 6 9
der grænser til det utrolige; det er øjensynligt, at den
Stilling, han indtager blandt Arbejderne, gaar ham til
Hovedet; men der hører jo heller ikke saa lidt til for en
saa ung Dreng at bære den med Værdighed«. O lderman
den ender med at beklage, at det gode Sammenhold
blandt Arbejderne ikke finder sit Modstykke hos Ar
bejdsgiverne, og han udbryder: »Det er klart, at hele
Middelstanden inden føje Tid vil være opslugt af Social
demokratiet«.
Alt dette kan staa som Mønster paa de Tanker og Be
skyldninger, Parterne fremavler mod hinanden under
Arbejdskampe. Strejken forløb iøvrigt efter de bedste
Forbilleder. Blandt Mestrene rundsendtes fortroligt »sor
te Lister« indeholdende de strejkende Svendes Navn,
Bopæl og Adresse23); Drejerlavet søgte Sympati og B i
stand hos Snedkerlavet, og Lindhard optog en Avispole
mik med Tagem ose24).
A fslutningen paa Strejken blev hidført ved Paakendel-
se af en Voldgiftsret, som blev nedsat den 24. Juli. Den
bestod af 2 Mestre og 2 Svende, og den 30. Juli valgte
den Herman Trier til Opmand. Lignende liberale P o li
tikere som han blev ofte benyttet ved den Slags Lejlig
heder takket være det Mellemstandpunkt, de indtog i so
ciale Spørgsmaal. Trier forsøgte først at lempe et Kom
promis igennem ved Forhandling; men Svendene vilde
stadig ikke forhandle og krævede et Enten-eller. Saa
sikre var de i deres Sag, at deres Medlemmer i Prisku
rantudvalget udeblev, da Trier stævnede dem til Afhø
ring den 7. August. Det kom heller ikke til at skade dem
i første Omgang.
Den
8
. August afgav Trier sin Kendelse, ledsaget af
en udførlig Motivering. Desværre er Motiveringen tabt;
23) Social-Demokraten 19. 7. 1896.
24) Smst. 25. 7., 28. 7., 30. 7. 1896.