486 / 640
4 7 0
Georg Nørregaard
men selve Kendelsen kendes af Lindhards Referater25).
Den gik ud paa, at Mestrene havde Ret til at forlange en
Udskrift af den af Udvalget førte Forhandlingsprotokol.
Dette kunde tyde paa, at Svendene h idtil havde haft Pro
tokollen. Udskriften skulde foretages af den nedsatte
Voldgiftsret. Dette vilde sige, at Trier paa Grundlag af
den daarlig førte Protokol skulde konstruere en Pris
kurant. Indtil denne kunde blive færdig, skulde den
Priskurant, som Mestrene havde underskrevet efter 27.
April, være gyldig, hvoraf Konsekvensen blev, at Me
strene skulde efterbetale, hvad de h idtil havde betalt for
lidt. Arbejdet skulde genoptages den 11. August. Begge
Parter erklærede Kendelsen for en Sejr. Tagemose lod
sig stille tilfreds af, at Mestrene foreløb ig skulde over
holde deres Underskrift26). Lindhard regnede form odent
lig med, at naar Trier kunde præpareres paa rette Maa-
de, gik det nok.
Mestrene var im idlertid ikke alle saa optaget af »Sej
ren« som Lindhard. De havde vel faaet nok af Strejken
og ønskede ikke fortsat Uenighed med Svendene. Ved et
paafølgende Møde i Lavet, hvor det skulde diskuteres,
hvorvidt man skulde forlange den om talte Udskrift af
Protokollen, var der kun mødt et Mindretal af Lavets
Medlemmer; nogle af dem var endda køligt indstillede,
og blandt de udeblevne var flere af de større Mestre. Ved
et fornyet Møde stemte dog 25 Ja, medens 2 ikke vilde
afgive Stemlme. Derefter forlangte man hos Trier at faa
Udskriften.
Nu vilde Skæbnen, at Tagemose en Tid lang ikke kun
de være til Stede i Voldgiftsretten om Dagen, og Trier
ikke om Aftenen, og da der endelig berammedes et Møde
til den 13. Oktober, sendte Tagemose Afbud, motiveret
25) Lavsprotokollen 8. 8. 1896 og 6. 2. 1897.
26) Social-Demokraten 11. 8. 1896.