488 / 640
4 7 2
Georg Nørregaard
Tagemoses B illigelse, og alt gik ved denne Lejlighed i
bedste Forstaaelse.
Om Ændringerne skulde der im idlertid holdes Af
stemning paa Generalforsamling baade i Lavet og i Fag
foreningen, og herved gik det saadan, at Fagforeningen
forkastede dem. Dette skete den 10. November med den
Motivering, at hvis Mestrene ønskede Ændringer i Pris
kuranten, kunde de opsige den paa sædvanlig Maade
med 3 Maaneders Varsel. For det Tilfæ lde, at det skulde
komme til Opsigelse og nye Forhandlinger, fremsatte
Svendene Krav om, at Stykprisen paa Spisebordben og-
saa skulde gælde paa Bordben i Dusinvis.
Alt dette hensatte Lindhard i et sandt Raseri. Kun som
et Udslag af Tagemoses Træskhed kunde han forstaa
det; men Tagemose frem førte sam tidig i »Social-Demo-
kraten« Eksempler paa den Træskhed, hvormed Me
strene søgte at overbevise Svendene i Spørgsmaalet om
Sofabenene27). Lindhard klager i Lavsbogen: »Jeg er nu
træt og ked af de vedvarende Forhandlinger med denne
Person, som man i ingen Henseende kunde stole paa«.
Han sammenkaldte da Lavet og foreslog Afholdelse af
et Fællesmøde for Mestre og Svende, hvor han selv vilde
holde et Foredrag med det Formaal at overbevise Sven
dene om, hvilken slet Person de havde til Fører. Lavs
medlemmerne var imidlertid mødt faatalligt og var lunkne,
og Lindhard skriver nu, at hvis han havde kunnet for
svare det overfor Lavet som Helhed, havde han nedlagt
Oldermandsposten. Hvilken Modsætning til Puncheso l
det den
6
. Juni!
Ved selve Fæ llesmødet den 3. December mødte Me
strene dog i et Antal af 70; men af Svendene kom ikke
over 10. Fagforeningen havde stillet Vagt ved Indgangen,
som forbød Svendene at gaa ind. Da de, som Foredraget
27) Social-Demokraten 11. 11. 1896.