483 / 640
Drejernes Konflikt 1896
4 6 7
Lindhard skriver nu i sin Protokol, at da han ikke
vidste, hvorom Striden drejede sig, eller hvilke Mestre
der var indblandet, sammenkaldte han til et Lavsmøde
den 4. Juli. Da han saa faar at vide, at Svendene kræver
den Priskurant, som Mestrene har underskrevet, over
holdt, finder han først Anledning til at forsvare den
Kendsgerning, at Mestrene havde underskrevet, med, at
der var givet dem saa kort Tidsfrist til Underskriften.
Og dernæst oplyser han, at han rigtignok havde opdaget
»den Streg, der var lavet«, og at han, da han skulde be
sørge sin Udgave, havde tilskrevet Tagemose og Fag for
eningsformanden om Sagen og udbedt sig en Samtale.
De havde im idlertid svaret, at de først havde Tid en nær
mere opgivet Aften; men da denne Aften oprandt, ude
blev de og skrev i Stedet, at de ansaa mundtlig Konfe
rence for overflødig, og hvis Lindhard havde noget paa
Samvittigheden, kunde han fremsætte det skriftlig; det
skulde da blive behandlet i Fagforeningen.
Alt dette var for den patriarkalske Lindhard en T il
sidesættelse. »En saadan Opførsel fra Svendenes Side
er under al Kritik«, skriver han, »og kan ikke engang
undskyldes ved, at det er ganske unge Svende . . . . det
er ikke den rene Fornøjelse at arbejde sammen og ved
blivende være høflig mod saadanne hensynsløse Dren
ge«. Og nu fortsætter han: »Jeg (Oldermanden) udarbej
dede da en Priskurant, som i et og alt passede med Sven
denes, kun satte jeg det lille Ord »fra«, hvor Svendene
havde sat »indtil« «.Hermed vilde Lindhard paastaa, at Ta
gemose ved sit »indtil« vilde gøre Brud paa Fagets tra
ditionelle Forstaaelse af Prislisten, medens han selv med
sit »fra« giver Udtryk for, hvad der hidtil var alm indelig
Udlægning. Paa dette Grundlag vilde han nu føre sin
Krig igennem .
Overfor Strejken tog han igen sin T ilflugt til Maler
Jensen, og et Møde blev sammenkaldt af 2 Repræsentan