Drejernes Konflikt 1896
4 6 5
hvis han havde stolet paa Mestrenes Sammenhold, hav
de han bedt Svendene forføje sig bort; men han ansaa
Diplomati for det klogeste, og da de blev ved at trænge
paa, foreslog han til Slut, at man skulde tage Maler J.
Jensen, der dengang var Formand for De samvirkende
Fagforeninger i København, til Opmand, »et Forslag,
som Svendene modtog med lige saa stor Glæde som For
bavselse«. Jensen var im idlertid bortrejst; men da de
fleste Svende »spadserede« (dvs. strejkede) den Dag, var
en hurtig B ilæggelse af Konflikten nødvendig. Lindhard
foreslog derfor, at man i Stedet skulde henvende sig til
Landstingsmand P. Knudsen, der paa den Tid var det
danske Socialdemokratis fornemste Medlem, naar det
gjaldt saglig Oplysning paa en Række Felter. Denne ret
sindige Mand kunde selvfølgelig ikke billige, at Svende
ne strejkede, naar Sagen var afgjort. Ej heller fandt han
det rigtigt, at man forlangte Mestrenes Underskrift, før
Rettelserne var indklæbet. Derimod afgav han udtrykke
lig Kendelse for, at hver enkelt Mester skulde skrive un
der. Han fulgte saaledes Søndagsmødets Beslutn ing18).
Lindhard følte det som en Sejr, og sin Skadefryd slap
han løs i Lavsprotokollen: »Det var morsom t at se, hvor
flade Svendene var, efter at denne Skrivelse [Kendelsen]
var oplæst for dem«.
I de følgende Dage skrev Mestrene under19) ; men da
Svendene stadig var utilfredse, ventede Mestrene, at
Overenskomsten hurtigt vilde blive sagt op. I Mellemtiden
udkom Mestrenes Optryk af Overenskomsten, den, hvori
der paa det krim inelle Sted stod »fra«20). Som E fter
18) Kendelsen optrykt i Social-Demokraten 30. 7. 1896.
19) Ses af Lavsprotokollen 4. 7. 1896.
20) Arbejdsregulativ og Priskurant for alm indeligt Drejerarbejde
og Dørgreb, vedtagne af et Mester- og Svendeudvalg i April 1896,
udsendt af Drejerlavet i København ved J. H. Lindhard, Older
mand, tilhører Drejerlavet.
30