477 / 640
Drejernes Konflikt 1896
4 6 1
deres Mester. Tagemose havde l'orstaaet det saadan, at
Randersaftalen kun gjaldt foreløbig; men da det nu kom
til Stykket, viste det sig, at den gjaldt for et Aar. En
saadan Mangel paa Korrespondance mellem en Forret
ningsfører og en Forbundsafdeling var, hvad der kunde
indtræffe i Fagbevægelsens første Aar. Nogen Magt over
Forholdene i Randersafdelingen havde Tagemose ikke.
Der arbejdede kun 3 Mand hos den paagældende Mester,
og der var nok at bestille andre Steder i Faget, saa man
kunde godt have risikeret en Strejke paa Spørgsmaalet;
men Randersafdelingen vilde holde sit Ord og nægtede
at forelægge Priskurantudvalgets Dørgrebsforslag for
deres Mester, før deres indgaaede Overenskomst med
ham udløb. Tagemose rejste i Maj derover for at paavir
ke dem, men forgæves.
Angaaende det Arbejdsregulativ, som Priskurantud
valget vedtog, skal Enkeltheder ikke anføres her. Kun
skal det om tales, at det Udkast til Regulativ, som Lavet
sammen med Kunstdrejerne vedtog den 28. November
1895, kendes gennem en hektograferet Afskrift i Drejer
forbundet. Denne A fskrift kan dog ikke tænkes at gen
give Mesterforslaget helt ordret, omend maaske nok i
Hovedtræk dets Realiteter. Teksten er nemlig redigeret
af Tagemose til Udsendelse til Svendekolleger, og den
indeholder derfor baade parentetiske Bemærkninger og
efter alt at dømme ogsaa Forvanskninger med det For-
maal at vække Svendenes Latter over Mestrenes Krav.
Denne u tilstedelige Behandling af et højtideligt Aktstyk
ke kaster et skarpt og ufordelagtigt Lys over Tagemose.
Ogsaa Beretningen fra 1926 viser ham som mere agitato
risk end saglig.
Mens Forhandlingerne endnu stod paa, havde Lindhard
den 10. April sammenkaldt til Lavsmøde for at udforske,
om Sammenholdet var saa godt, at man i fornødent Fald
kunde tage en Strejke. Mønstringen af Styrken faldt ud til