471 / 640
Drejernes Konflikt 1896
4 5 5
bestemte, at der skulde indkaldes til et Møde af alle Me
stre, der var beskæftiget med dette specielle Arbejde,
hvad enten de stod i Lavet eller ej. Det paagældende
Møde fandt Sted den 3. Maj. Af 9 indbudte Mestre kom
de 8, og de nedsatte et Udvalg paa 3 Mestre til at for
handle med Svendene. Desuden vedtog de, at Udvalget
skulde tiltrædes af Oldermanden, saaledes at han skulde
»tilsige, lede og dirigere« Møderne, og i Tilfælde af Stem
melighed skulde han have den afgørende Stemme. Dette
vilde Svendene slet ikke gaa ind paa. De forlangte i det
mindste at være med ved Valget af Opmand; men her
vilde Lindhard ikke bøje sig.
Det kom i den Anledning til en Samtale mellem ham
og Tagemose, og Oldermanden fik det Indtryk, at Tage-
mose ganske lod sig overbevise af hans Betragtninger.
Lindhard fremhævede, at han ikke selv fabrikerede Dør
greb og derfor maatte anses for ganske upartisk. Hvor
for skulde man nægte ham den Tillid at gøre ham til
Opmand?
Nu har Fagbevægelsen fra første Færd krævet, at alle
Forhandlinger om Arbejdsforhold skulde foregaa paa
fuldstændig lige Fod mellem Arbejder og Arbejdsgiver,
og den ene Part ikke have større Indflydelse paa Be
slutningerne end den anden. Tagemose var følgelig i sin
gode Ret og i Overensstemmelse med hele Fagforenings-
bevægelsen, naar han ikke vilde have en Mester til Op
mand og navnlig ikke Fagets egen Oldermand. Hvis der
skulde nogen til at skille Trætten mellem Parterne, kræ
vede Fagforen ingerne altid, at det skulde være en upar
tisk Mand udefra, som begge Partier kunde enes om at
tage til Opmand.
Dette simple Retfærdighedskrav kom im idlertid gan
ske paa tværs af Mestrenes tilvante Forestillinger. De
var jo vant til at have Herredømmet over deres Svende
i enhver Henseende, og frem for nogen var Lindhard be