460 / 640
144
S. P. Skov
første Christiansborg med bele façaden gengivet, derefter
St. Nicolai, Helliggejst med det ganske lave spir, der yder
ligere fremhæver Vor Frues, det højeste af dem alle, til
venstre for det St. Petri, det massive Rundetaarn og yderst
Rosenborg. Seglet, der maa være fra sidste halvdel af det
18. aarhundrede, fra før slottets og byens brand 1794 og
95, forekommer foruden i den her gengivne form ogsaa
i en oval ramme med Christian V ll’s kronede navnetræk,
men visende de forskellige taarnes karakter mindre tyde
ligt, og endelig ogsaa med Frederik VI’s monogram, uden
at det reelle indhold er forandret, skønt de to nævnte
brande og bombardementet 1807 totalt havde ændret by
billedet. Der blev ikke skaaret noget nyt signet efter byens
ændrede udseende; under Christian VIII viser toldkam
merets segl blot kongens kronede navnetræk.
At afbilde kirker i segl er der ogsaa middelalderlig tra
dition for, saaledes viser Roskildekapitlets segl domkir
kens vestfaçade;3) i det 18. aarhundrede var det samme
tilfældet med Viborg stiftsprovstis segl, og i det 19. aar
hundrede gengav Trondhjerns bispesegl domkirken set
fra nordøst, tilmed i perspektivisk gengivelse. Fra det 18.
aarhundrede er to københavnske kirker gengivet i deres
segl, Christianskirken (Frederiks tyske kirke) og Hellig-
aandskirken, S. 445. Den førstnævnte er med sin strengt
symmetriske façade velegnet til gengivelse, hvorimod Hel-
ligaandskirken maa have langsiden, sydfaçaden, gengivet,
om der skal være nogen mulighed for genkendelse; af
hensyn hertil er seglets form gjort ottekantet; forlægget
er sikkert et kobberstik. Christianskirkens segl er dateret
fra 1772, Helligaandskirkens er udateret, det er rimelig
vis noget yngre; spirformen angiver, at det ligger mellem
branden 1728 og Storcks restaurering 1878. Foruden de
3)
Henry Petersen: Danske gejstlige Sigiller, Fig. 192, Tavle XIII.
(Khvn. 1886).