4 0
Victor Krohn
des den paagældende Fæstnings større Betydning eller
være en særlig Udmærkelse for lang og god Tjeneste.
Begge Stillinger beklædtes snart af tjenestegørende,
snart af afskedigede Officerer, i sidste T ilfæ lde som en
Retrætepost. Stillingens Betydning var, som det vil frem-
gaa af det følgende, noget udflydende, meget varierende
og ret underordnet. Indehaverne havde bl. a. T ilsynet
med og Ansvaret for Statsfangerne og Slaverne, og sær
lig den første Kategori forvoldte dem meget Bryderi,
ikke m indst efter 1764, da de personlig skulde være til
Stede ved Op- og Aflukningen af Arrestdørene for de
Fanger, hvem det var tilladt at modtage Besøg, idet man
har Eksempler paa, at disse med V illie lagde deres Be
søgstider saaledes, at de faldt sammen med Vagtmester-
løjtnantens Spisetider, saa at han ofte i Timevis maatte
gaa frem og tilbage i den lange og smalle Arrestgang
for at afvente, at det behagede Arrestanterne at afslutte
deres Besøg.1) Han var Kommandantens Skriver, skulde
personlig uddele Brændsel og Olie til Vagterne og havde
i de ældste Tider det efter Nutidsbegreber ret under
ordnede Hverv at være den, der skulde aabne og lukke
Kastellets Porte, hvilket foregik efter et omstændeligt
Ceremoniel, hvorom senere. Alt dette vekslede selv fø lge
lig efter Tidernes forskellige Krav, og kun ganske lang
somt hævedes Stillingen Skridt for Skridt gennem
Aarene.
Selv om Stillingen eksisterede allerede fra Oktober
1664, omtales den første Vagtmesterløjtnant ikke før d.
16. Maj 1667; han hed
Friederich Nicolaj
og havde forin
den været Drabant. Han havde faaet sig en Avindsmand i
en Løjtnant Kellers, der engang havde overfaldet ham
paa Gaden, i hvilken Anledning Kellers ved Krigsrets
1)
Victor Krohn: »Kastellet Frederikshavns Fængselshistorie gen
nem 250 Aar«.