53 / 640
H. N. Clausens Syn paa Forh. ml. Kunst og Kristendom
37
valdsen efter Clausens Fremstilling opfattes som den
kristne Kunstner, der naturligt hørte Kirken til.
Her er selvfølgelig ikke Tale om at give den tyske
Præst og Kirkearkæolog
Heinrich Otte
Ret, naar han
principielt hævder, at »en vantro Kunstners Indbildnings
kraft aldrig kan frembringe et kristeligt Kunstværk«.
Efter hans Opfattelse er den kristelige Aand Kildesprin
get for det kristelige Kunstværk; dette bliver saaledes en
af Aandens Ytringsformer. Følgelig kan kun den Kunst
ner, som er personlig Kristen, skabe et kristeligt Kunst
værk. Han og ingen anden. — Med fuld Føje proteste
rer da ogsaa den norske Kunsthistoriker
L. Dietrichson
mod en saadan Betragtning, der i lige Grad modsiges af
Psykologi som af Historie. Han skelner bestemt mellem
Kunstnerens personlige L ivsanskuelse og den kunstneri
ske Fantasi. Det karakteristiske for Kunstnerfantasien
er netop at kunne inspireres af de store Livsværdier, og
saa de religiøse. Den absolut nødvendige Betingelse for
at kunne skabe et kristeligt Kunstværk er altsaa ikke,
at Kunstneren er personlig, overbevist Kristen, men der
imod, at Kristendommens Livsværdier ihvertfald har en
relativ Betydning for ham, da de ellers ikke vilde kunne
befrugte hans Fantasi.71)
Nej, Spørgsmaalet drejer sig ikke her om Thorvald-
sens kristelige Kunstværk — det er som saadant hævet
over al Tvivl — , men
0111
Clausens Ret til at betragte
ham som kristelig Kunstner, som personlig Kristen. E f
ter Clausens principielle Syn paa Kristendom og Kunst
og hans Thorvaldsen-Taler vil det være naturligt at dra
ge den Slutning: hvor der er Tale om Gud og Kunstne
ren, er det væsentlige, at Kunstneren skaber, inspireret
71)
Heinr. Otte: Handbuch d. kirchlich. Kunst-Archäologie d.
deutsch. Mittelalters. 3. Aufl. Lpz. 1854, 1. — L. Dietrichson: Om
rids af den kirkelige Kunstarkæologi. Kria. 1902, 5—6.