49 / 640
H. N. Clausens Syn paa Forh. ml. Kunst og Kristendom
3 3
Kraft af sit Liv, som han gjorde, hvad den h istoriske
Oversigt over hans kunstfremmende Indsats tilstrække
lig tydeligt har vist. Vel var hans
Kunstsans
det primære
og hans
Kunstsyn
det sekundære genetisk set; men givet
er det aabenbart, at saavel hans Hovedgerning i Teolo-
giens og Kirkens Tjeneste som hans B ivirksomhed til
Kunstens Fremme begge var rationelt begrundet og ind
byrdes forbundet. Det er altsaa ikke nok med C.
E. Schar-
ling
at tale om hans Kærlighed til Kunsten eller med
P.
Madsen
at nævne hans Fædrelandskærlighed som det
eneste og dybest bevægende i denne hans Bivirksomhed.69)
Skønt Clausen ikke har givet nogen sammenhængende,
endsige udtømmende Fremstilling af Forholdet mellem
Kristendom og Kunst, men kun har meddelt omspredte
Bidrag hertil, saa er det dog klart, at hans Opfattelse af
de to Faktorer bestaar af
idealistisk-filosofiske
og
kriste-
lig-systematiske Tanker,
altsaa af Tanker, der, indbyrdes
højst uensartede af Oprindelse og grundforskellige i Væ
sen, skulde synes at forbyde enhver Sammensmeltning,
som til syvende og sidst kun bliver en ren og skær
Sam
menblanding af det uforligelige,
hvor betagende det maa-
ske end tager sig ud stilistisk og overfladisk set. Ganske
vist er det m etafysiske Grundlag for kirkelig og verdslig
Kunst formuleret i henholdsvis teologisk og filosofisk
Sprogbrug; men det er i Virkeligheden kun en Forskel
i det formelle; reelt set er Religion, Kristendom Kilden
til sand Kunst. At tale om kirkelig og verdslig Kunst
synes da efter Clausens Tankegang ikke at maatte for-
staas om to Kunstarter af forskellig Væsen og Oprindelse,
men kun om to forskellige Omraader for Kunstens An
vendelse. Sand Kunst er hellig, altsaa kristelig Kunst,
69) Theologisk Tidskrift. Aarg. 1871. (Ivbh.) 245 (C. E. Scharlings
Tale ved »Prof. Clausens halvhundredeaars Jubilæum«). — V e d -----
H. N. Clausen’s Jordefærd. Kbh. 1877, 13 (P. Madsens Gravtale).