259 / 315
Et Hav af
Bestemmelser,
Regulativer
og Cirkulærer.
Nye Retningslinier.
Den andetsteds omtalte Lov Nr. 146 af 20. April 1928 om Oprettelsen af
Prøvningsudvalget m. m. og den i de forløbne Aar stedfundne tekniske Udvik
ling gjorde det nødvendigt at udsende en ny Udgave af Stærkstrømsreglementet.
Dette Reglement, der var tiltraadt af Ministeriet den 8. Februar 1930 og
traadte i K raft den 1. M aj 1930, udmærker sig i installationsmæssig Henseende
først og fremmest ved, at det er det første Reglement, der giver Regler for
Anvendelsen af Højspænding til Neonrør o. lign., ligesom det er det første
Reglement, hvori Radioanlæg med tilhørende Antenner og Jordledninger er
omtalt. Ved Udsendelsen af et Fællescirkulære Nr. 1 af 1930 blev Installatørerne
gjort opmærksom paa det nye Stærkstrømsreglement, som i første Omgang gav
Anledning til Ændring af 14 Punkter i Regulativet af 1926. Man gik derefter
ufortrødent i Gang med Udarbejdelsen af endnu et Landsregulativ, som udsend
tes i December 19 3 1.
Naar man nu ser tilbage paa Aarene fra 1930 til 1938, forstaar man knapt,
at Installatørerne stadig har kunnet følge med i den Sværm af Bestemmelser
og Reglementer, Regulativer, Cirkulærer og Meddelelser, der blev udsendt inden
for disse faa Aar. Fra Elektricitetskommissionen — fra 19 35 benævnt Elektrici-
tetsraadet — udsendtes 39 Meddelelser, af hvilke i hvert Fald de 25 havde
direkte Interesse for Installatørerne. Fra Elektricitetsværkerne udsendtes i samme
Tidsrum alene i Form af Fællescirkulærer, d. v. s. som Ændring til Regulativet,
15 Meddelelser, hvortil kom en Række Meddelelser af administrativ Karakter.
At referere hele denne Samling af Bestemmelser her vilde føre for vidt. Ogsaa
fra Myndighedernes Side var man blevet klar over, at man var ved at komme
ud i et Uføre. Det føltes derfor sikkert af alle Parter som en Lettelse, da Elek-
tricitetsraadet i 1938 udsendte et Stærkstrømsreglement, der med Hensyn til
Karakter og Omfang fuldstændig brød med tidligere Praksis. Det, der skete,
kan formentlig bedst karakteriseres saaledes, at Elektricitetsraadet i det store
og hele gik ind for de Tanker, der laa til Grund for Landsregulativets Bestem
melser vedrørende Installationernes praktiske Udførelse, og at Raadet derfor
optog de fleste af disse Bestemmelser i næsten uforandret Skikkelse i det nye
Reglement. Reglementet blev iøvrigt uddybet og forbedret paa en Række Punk
ter, og det fremtræder derfor som et overordentligt klart og overskueligt og
tidssvarende Værk, som formentlig alle indenfor Branchen er glade for.
Elektricitetsværkerne drog denne Gang den naturlige Konsekvens af Udvik
lingen: Man opgav Tanken om at udfærdige særlige installationstekniske Be
stemmelser, som jo efter Sagens Natur maatte blive meget nær sammenfaldende
med Stærkstrømsreglementets Bestemmelser og koncentrerede sig i Stedet for
om at skrive et Regulativ, hvor Vægten var lagt paa de Bestemmelser, der havde
Betydning i forsyningsmæssig Henseende. Man enedes om en Række Grund
regler med Hensyn til Udførelsen og Dimensioneringen af Maalerledninger,
2 4 8