105 / 320
95
Wengel spillede selv Støvlepudseren Frederik, Guld-
berg Mad. Sommer, Mantzius Ferdinand Jansen og
jeg Urtekræmmersvenden Petersen. Mantzius havde
faaet lavet sig en Paryk med en stor Pandelok, der
stadig faldt ned over Øjnene, og som han" med et
Kast med Hovedet smed tilbage; det gjorde stor
komisk Virkning.
1849 spillede vi
En Ødeland,
der, som ovenfor
omtalt, var oversat af Liebenberg og spilledes til Ind
tægt for ham. Jeg mindes, at jeg netop den Dag, da
Generalprøven paa Stykket fandt Sted paa Hoftea
tret, ifølge September-Loven 1848 havde trukket
mig til Soldat paa Sessionen, der blev afholdt paa
Hotel du Nord. Sessionen trak længe ud, og paa
Hofteatret sad Publikum og ventede — vore General
prøver blev altid holdt for et Publikum, der bestod af
de Spillendes Bekendte, Venner og Venners Venner
— Stykket kunde ikke begynde, før jeg kom, da jeg
aabnede 1ste Akt, og Utaalmodigheden var ikke ringe
hos de Ventende. Da jeg saa endelig kom, havde jeg
sat mit udtrukne Nummer — det var 101 — uden
paa min Hat, og blev ved min Indtræden paa Sce
nen modtaget med en vældig og uforskyldt Bifalds
salve.
Jeg havde nok selv Lyst til at komme med, men
min Fader, som var gammel og svag, kunde ikke
forsone sig med Tanken om, at jeg skulde gaa i
Krig. Ved et Gilde, som de Medvirkende i Komedien
efter gammel Skik afholdt efter Første-Opførelsen,
kom dette paa Tale, og alle som én lovede at ville