106 / 320
96
være med at give en Forestilling, hvis Indtægt skulde
være til en Stillingsmand for mig. Manden blev fun
det af Hansen (Kammermusiken), det var en Op
varter i Hotel d’Angleterre ved Navn Ferdinand
Nielsen; han fik 300 Rdlr. og gjorde — uskadt —
alle tre Felttog med.
Hostrup fortæller i sine Erindringer herom føl
gende: „Der var en Kammerat, som skulde hjælpes,
og da jeg efter min Morgentur kom til Byen, var
der nogle Venner, der opfordrede mig til at skrive
en Komedie i den Anledning. Mantzius havde faaet
Lyst til at udfylde Forestillingen ved selv at optræde
som Forfatter. Naar jeg kunde give ham et løst Om
rids til et Lystspil, der handlede om et rejsende
Skuespillerselskab, vilde han ud af sine egne Erfa
ringer som Provinsskuespiller lave et Maleri af disse
Konturer. Han bragte mig et gammelt engelsk Stykke,
Raynolds
Landsbyteatret
, der i Aarhundredets Be
gyndelse var gaaet paa det kgl. Teater. Jeg lavede
saa ogsaa ved Hjælp af dette en meget simpel Ramme
til en Komedie, og han tog fat paa Arbejdet, medens
jeg syslede med mit eget. Mantzius’s Stykke, som
han kaldte
Kunstnerliv Nr. 2,
temmeligt originalt
Lystspil — Overskou havde skrevet et
Kunstnerliv
— blev noget løjerligt noget, men der var mange
morsomme Træk fra Skuespillernes private Omgæn
gelse.“ Hostrups eget Stykke var
Soldaterløjer.
Da Stykkerne var færdige, sendte Mantzius, der
var den, som forestod det Hele, et Cirkulære rundt
til alle Deltagerne i det omtalte Gilde, saalydende: