110 / 320
100
Og som det her i Aften gik
Den Helt, jeg forestiller,
Saa gaar det ofte paa en Prik
En stakkels Skuespiller.
Paa Scenen er han fuld af Mod,
Hans Kraft besejrer alle;
Men, skønt han mod Trojaner stod,
For Jøder maa han falde.
Her staar han højt paa Lykkens Aas,
Her Kampens-Løn ham venter;
Men nedenfor han siden flaas
A f grumme Recensenter.
Den Sammenligning ligger nær,
Den fast sig selv paanøder,
Th i al Kritik i Landet her
Besørges jo af Jøder.
Med Flammesværd som Cherubim
Ved Smagens Porte troner:
Der kleine Jude Ephraim
Med alle hans Dragoner.
Og Ingen kan ved Nat, ved Dag
Nu smutte ind i Templet,
Forinden de hans arme Bag
Behørigen har stemplet.
Før de har flaaet — dog hvi skal jeg
Det nærmere betegne?
Th i Du mit Publikum vil ej,
Saa jødisk mig begegne.
Nej, lad den Nød, hvori jeg kom,
Dit haarde Hjerte smelte,
Og vis en Smule Kristendom
Mod denne Aftens Helte.