FraMitStudenterOgTeaterLiv

1 0 8

pede ivrigt, da Rien fortalte, at der ikke eksisterede

noget Hof længer, og at Rigsdagen 2 Gange aarlig

blev foret af. — Ved Gildet i Haven opfordrede

Rien en af Studenterne til at synge en Sang, hvor-

paa C. Møller rejste sig og sang en Vise til Kongens

Pris. Alle Tilskuerne istemmede Leveraabet, og da

Hurraerne var forstummede, takkede Kongen atter

for Opmærksomheden. Tilfældig lød den næste Re

plik fra Lipke (der var forklædt som Baronesse):

„Bravo, min Dreng“ , det vakte stor Munterhed i

Publikum, og Kongen lo hjerteligt med. Efter Fore

stillingerne sendte Kongen 500 Rdl., som sit Bidrag

til den nye Bygning.

I Efteraaret 1852 rejste Peter Heise udenlands for

at studere Musik i Leipzig og en Maaned senere fulgte

Hostrup og Forchhammer efter til Italien. Forinden

deres Afrejse blev der den 29de September i Stu

denterforeningen holdt et meget livligt og morsomt

Afskedsgilde for dem alle tre, og nogle Dage efter

havde Voltelen og jeg samlet den snævrere Venne-

kres til en mindre Fest. Lokalet var dekoreret med

Flag og udhulede oplyste Græskar. Voltelen havde

i Dagens Anledning skrevet et Festsangspil. Scenen

forestillede en Lund, i hvis Midte Venskabets Alter

stod med Musikens og Digtekunstens Genier, sort

klædte, men — som der stod i Programmet — „par

vis paa begge Sider; Overskou ses ikke i Baggrun

den“. Efter et Kor, afsunget af de Tilstedeværende,

traadte „en gammel Muse“ (Mantzius) frem og reci

terede med høj Patos følgende Digt: