16 / 320
4
neste af det danske Musikliv, særlig paa Sangens
Omraade. Han stræbte med enthusiastisk Iver over
alt at fremkalde Interesse for Musik. Baade han og
Schulz arbejdede paa at hæve Folkesangen til et Na-
tional-Dannelsesmiddel og at forbedre Sangen i Sko
len som i Kirken. Den
første større Koncert
af Kirkemusik fandt
Sted i Helligaands-
kirken til Indtægt for
Københavns Fattige.
Som Syngemester
ved Teatret styrede
han sit Embede med
Dygtighed og trætte
des aldrig ved at in
struere Sangerne;han
fik Koret udvidet og
underkastet en per
manent Indøvelse.
Hans store Omstændelighed ved Undervisningen
hæmmede dog ikke sjældent Arbejdet. Oehlenschlager,
der var ved Teatret 1797—1799, skriver i sine Erin
dringer „at til Syngemester for os Unge var Zinck
for teoretisk. Der blev snakket for meget og sunget
for lidt.“ I Modsætning til Schulz var han lidt barsk
af Væsen, et Sykke af en Brumbasse, men saa ærlig
i denne Karakterejendommelighed, at han lige over
for sine Overordnede aldrig stak Piben ind, naar han
vidste, at hans Mening var den rette. Teaterchefen,