17 / 320
5
Overhofmarskal Numsen, kaldte ham „ein unverschäm
ter Erzgrobian“.
Paa Blaagaards Seminarium fandt han god Lejlig
hed til at virke for sin og Schulz’s Tanke at udbrede
Sangen blandt Folket, og hans utrættelige Flid havde
saadan Fremgang, at Seminaristernes trestemmige
Sange i Blaagaards Have Sommeraftenerne lokkede
Københavnerne ud paa Nørrebro. Kort efter (1799)
begyndte han at holde selskabelige Syngeøvelser for
Damer og Herrer, derimellem flere Studenter og
Kunstnere, og havde ved Undervisningen sin Hustru,
sine 2 Døtre og 2 Sønner til Medhjælp. Den første
offentlige Koncert blev givet paa Bryggernes Lavs
hus af Herrekoret, der talte 40 Sangere, og gjorde
stor Lykke. Han var saaledes Stifter af den første
danske Sangforening. Efter Københavns Bombarde
ment 1807, under hvilket Englænderne besatte Blaa-
gaard og anlagde Batterier i Haven, blev Seminariet
flyttet til Jonstrup. Her boede min Bedstefader med
sin Familie om Sommeren; om Efteraaret gik han
mangen Lørdag fra København de
2 lU
Mil til Jon
strup og tilbage Mandag Morgen. 1809 udnævntes
han til Professor, forlod Seminariet 1811 og overlod
1817 sin Stilling ved Teatret til Sønnen Ludvig.
Han var en lille spinkel Mand med et Par livlige
Øjne og bar sort Kalot paa sit hvide Haar. Han
talte Tysk og Dansk; i Hjemmet altid Tysk med
sine Nærmeste. Ved Teatret var han almindelig af
holdt for sin venlige og humane Optræden, særlig
overfor Korets Damer og Herrer. Saaledes glemte