189 / 320
179
Bille om Eftermiddagen i fuld Uniform fra Slottet
kom forbi Foreningen, stod et Par af Medlemmerne
i Haven inden for Jerngitteret, deriblandt Mantzius:
„Nu kan de Herrer godt hejse Flaget, Hans Maje
stæt har underskrevet“, udbrød Bille. „Ja, men vi
sørger, Deres Ekscellence“, svarede Mantzius. Bille:
„Ja, men Kongen har underskrevet.“ Mantzius: „Men
vi sørger alligevel!“ Hvorpaa Bille gik sin Vej.
Bestemmelsen om Flaget vakte megen Opsigt baade
indenfor og udenfor Foreningen, idet den blev op
fattet som en Demonstration mod Kongen. Dagen
efter henstilledes paa en Generalforsamling til Se
nioratet, om det nu ikke kunde være passende at
tage Flaget helt ned. Vilh. Rode svarede paa Senio
ratets Vegne, at vi mente, at den afdøde Konge hav
de staaet i et saa sjældent varmt og hjerteligt For
hold til Studenterforeningen, at det var passende for
den at vise en særlig stor Sorg: saa længe Kongen
laa Lig, burde Sorgens Tegn vaje fra Genboens
Hus. Denne Erklæring blev sendt til Københavns
Blade.
I de nærmeste Dage herefter ankom til Køben
havn en Del sønderjyske Borgere og Bønder, der
vilde hilse paa Kongen. Senioratet indbød dem til
en lille Fest, hvor Sangforeningen fik Lejlighed til
at hilse paa den elskværdige Senator Peschke fra
Slesvig, som Aaret i Forvejen havde været dens
Vært og Fører under Sangforeningens Ophold i Sles
vig By.
Dagene var meget bevægede i Foreningen, og vi
12
*