192 / 320
1 8 2
lemmer til at forholde sig rolige og afventende, skønt
vor Kollega i Senioratet Octavius Hansen ikke var
af samme Mening.
3 Aargange Forstærkningsmænd blev indkaldte, og
Foreningen som Grundejer fik 27 Mand i Indkvar
tering; Sengklæder og Penge indsamledes af og imel
lem Medlemmerne, og Jenserne befandt sig udmærket
nede i den daværende Gymnastiksal, (det nuværende
Bibliothekskab), hvor der var redt Senge til dem. De
kaldtes „Forglemmigejer“, fordi de af Mangel paa Uni
former maatte nøjes med islandske Trøjer og lyseblaa
Feltkapper. De afgik i 2 Hold til Arméen, og blev ved
Afrejsen trakterede med varm Mad og Punsch oppe
paa Salen, hvor Medlemmer havde dem til Bords.
Stemningen var høj, og Taler og Sange vekslede uaf
brudt. Før de rejste, blev de alle forsynede med Piber,
Spillekort, Visebøger, Tobak og Uldtøj. I Bladene lod
de indrykke en Taksigelse til Studenterforeningen for
den udmærkede Behandling, de her havde nydt. Den
endte med disse Ord:
Vi takker endnu engang saavel paa vore egne som paa vore
Koners Vegne. Farvel!
Det andet Hold, som vi havde i Indkvartering,
sendte før Afrejsen ved en Deputation som Gave
en Gibsbuste af Frederik VII og et Digt, der
havde sin særegne Historie. Nogle Dage, før de tog
afsted, havde de spurgt Foreningens Tjener Jens,
hvor der boede en Digter, som skrev Vers for Be
taling. Han viste dem saa til Otto og Richardt. Da