191 / 320
181
Fra Dannevirke til Roskilde Kirke
G ik Toget hen,
Fra Roskilde Kirke til Dannevirke
Det gaar igen!
Fra stakket Hvile til Kamp paany,
Fra Sjælemesse til Vaabengny.
Ploug, der stod foran Busten og de Indbudne, holdt
en fortræffelig Tale. Efter at han i denne havde
talt om Kongens Holdning efter det store Kasino
møde i 1848 og det nye Ministeriums Dannelse, min
dede han om den Dag, den 27de Marts, da Kongen
for at tage Afsked med de første Tropper, der afgik
til Slesvig, første Gang efter Ministerskiftet offent
lig viste sig. Da han red tilbage, var Gothersgade og
Kongens Nytorv opfyldte med Mennesker, mellem
hvilke hans Hest med Møje kunde bane sig frem.
Dér red han alene i Stimmelen, skilt fra sit Følge:
han var dødbleg, da han følte Øjeblikkets Alvor,
Kronens og Ansvarets Vægt; men omkring ham lød en
Jubel saa overvældende, som han aldrig havde hørt
før, og fra Vinduerne viftede Tusinder med Tør
klæder og Flag. Det var Kong Frederik VII’s
Hylding to Maaneder, efter at han havde besteget
Tronen. Fra den Dag maatte han føle, at for dette
Folk var han skikket til at være Konge, og vi, at
Kongen var med os og ikke kunde skilles fra os.
Krigen stod for Døren, og Stemningen i Byen var
bevæget, hvad der ikke mindst gjaldt Studenterfor
eningen. Vilhelm Rode, der var taget hjem til Vallø
i Julen, korresponderede daglig med mig og bad
mig saavidt mulig at faa Studenterforeningens Med