232 / 320
222
sig til en betydelig Kunstnerinde. I Lystspillet, Far
cen og Sangspillet skabte hun ved sin frodige, dra
stiske Komik en Række af fortrinlige Figurer, der
alle gennemsyredes af det naturligste og elskværdig
ste Lune. Hun spillede næsten udelukkende paa
Inspiration og paa sit
uforlignelige gode Hu
mør; hun støttedes af
en medfødt god Smag,
der aldrig lod hende
blive uskøn og grel.
Hun var populær som
faa Teatermennesker,
fordi hun med alt var
sympatetisk; Folk maat-
te holde af hende. Hen
des uimodstaaelige Pud
sighed og Komik bevir
kede ofte, at hun blot
behøvede at vise sig
Fru jul.e Hansen.
^ ^ ^
p ^ ^ ^ ^
Dette var hun sig fuldt bevidst, og da hun en Gang
blev spurgt, hvorfor hun ikke var gaaet med til sin
Broders Bryllup, svarede hun: „Det gjorde jeg ikke
for hansSkyld! Folkgriner jo, naar de
bare ser
mig, og jegvilde dog ikke udsætte ham for den
Tort i Kirken.“
Farcen og det hjemlige Lystspil besad i hende en
Kunstnerinde af første Rang, og det var i disse, at
hun til største Fornøjelse for Publikum som for sig