227 / 320
217
ved Teatret var Garderobeforvalter Chr. Thorup,
der havde været ansat siden 1812. Alle de Ældre
ved Teatret var Dus med ham. Han var meget in
teressant at faa en Passiar med og kunde med sin
store Hukommelse fortælle om Teaterfolk og Tea
terforhold lige fra Aarhundredes Begyndelse; i saa
Henseende var han et levende Teaterleksikon. Paa
hans 50-aarige Jubilæumsdag, 1. Maj 1862, gjorde
Personalet en Fest for ham, og Kongen udnævnte
ham samtidigt til Kammerassessor. Til Festen havde
jeg skrevet en Vise, hvori det blandt andet hed:
Og det var i Aaret — hint mærkværdige Aar,
Som findes i Historiens Annaler,
Da Moskou blev til Aske, som der i Kofod staar,
Og et Par Bukser kosted’ hundrede Rigsdaler.
Da Holstein (vide Overskou i 4de Del) han sa’e,
„De skal vor Herre Død alle Dyrtidstillæg ha’“
Fluks den Gamle gik
Op til Kong Frederik,
Sagde: Her er Nød!
De Folk de mangler Brød,
Og Smør og Kød og Ost, ja de gør vor Herre død.
Og saa — saa fik A l l e Gratiale.
Forvalter Ipsen var en gammel og meget sindig Fyr,
Han havde trende Mopper, der var røde.
Det var forresten nogle af de nydeligste Dyr —
Men saa gik han og Mopperne hen og døde.
Saa blev da Christian Thorup — thi dertil stod hans Hu,
Forvalter ved Teatret — han er det da endnu!
Tæ nk blot al den Tid !
Og tænk blot alt det Slid!
Daglig Aar for Aar
Han stadig endnu gaar
O g efterser os Alle i Sømmene! Ja hvor,
Hvor finder man en saadan Forvalter!