228 / 320
218
Endnu maa jeg nævne Ole Valsøe, det gamle
Teaterbud, der havde været ved Teatret fra Aar-
hundredets Begyndelse. Han stod i et fortroligt For
hold til de Yngre af Personalet og var en Slags
Bankier for flere af dem. Jeg mindes en Dag i den
gamle Foyer, hvor Nielsen og Overskou stod i den
ene Ende og Mantzius og jeg i den anden. Valsøe
kom for at gaa igennem ud til Regissørværelset;
Mantzius attraperede ham og bad ham laane sig
5 Rdl. Da Valsøe var gaaet, hævede Nielsen fader
lig Haanden med de Ord: „Aldrig laane af Budet!“
Han havde 5 Minutter før selv laant 10 Rdl. af
ham. Valsøe gik som en levende Tradition og var
ubetalelig for de mange skiftende Bestyrelser. Han
var maaske et af de bedste Hoveder ved Teatret,
snu og ved Haanden med Raad, naar der kom Syge
melding, og Forestillingen maatte forandres. Han
kendte Personalet og vidste, hvad han kunde faa det
til. Mantzius skrev i et Brev til Fru Heiberg: „Valsøe
gaar smilende og vittig om i dette Menageri og be
roliger Dyrene“.
I Maj 1867 blev jeg valgt til Medlem af Besty-
relsesraadet i Foreningen
Fremtiden
, og jeg virkede
med Iver i mit nye Hverv. Ved særlig Hjælp af
Knud Valløe, 20Gymnastikere fra Studenterforeningen
og Fabrikanterne Frederik og Conrad Møller fik jeg
en dramatisk Aftenunderholdning i Stand. Den inde
holdt blandt andet en Farce, tidligere udgivet af den
bekendte Valdemar Corfitzen, nu omarbejdet af Con
rad Møller i en brugeligere Form og udstyret med