254 / 320
243
Hovedkoncerten i Carolinasalen; om Aftenen var
der Bal i
Trägärdens
Kæmpehal.
Dagen derpaa var Afskedens Dag. Paa 6 smaa
Dampere afgik vi ad Fyrisaaen og ankom efter IV
2
Times Sejlads til det dejligt beliggende mindeværdige
Skokloster, hvis mange sjældne Herligheder vi be-
saa, og i hvis Slotsgaard Normændene med gribende
Virkning sang „Olaf Trygvason“.
Vi ankom til Stockholm om Aftenen, og det Ind
tryk, vi modtog ved Indtoget i Sveriges Hovedstad
var i høj Grad imponerende og storartet: i en uover
skuelig Række Vogne rullede vi — Værter og Gæster
— langsomt gennem de tætfyldte Gader, hvor alle
Husenes Vinduer var fyldte med glade og smukke
Damer, der kastede Blomster ned over Toget. Af
tenen tilbragte vi dels hos de Familier, hvor vi var
indkvarterede, dels paa de talrige Restaurationer som
Blanch’s Kafé og Berns Salon, der stod aabne til
langt over Midnat. Jeg boede paa Grand Hotel, hvor
jeg var indkvarteret af min Vært, den danske Gene
ralkonsul Davidson, en Broder til
Hasselbackens
Ejer.
Paa Grand Hotel boede jeg sammen med Forfat
teren Sophus Bauditz, den nuværende Skoledirek
tør i København; her oplevede vi en lille munter
Episode, hvorom han har mindet mig i et elskvær
digt Brev, som jeg tillader mig at meddele:
Kære Zinck!
Den sid ste Maj 1875 fik jeg juridisk Embedseksamen
med et (knebent!) Laud, og Dagen efter, altsaa 1. Juni,
16
*